En af de kolde eftermiddag i sommerferien i Ebbeløkke, så jeg i mit facebook-feed, at der blev udbudt rundvisninger på Christiansborg. Det var så heldigt, at det lige var en dag, vi kunne – og vi fik plads. Og så glemte jeg alt om det. Indtil i mandags, for tirsdag skulle vi afsted!

Vi hoppede glade på toget til Østerport. Det føltes helt sindssygt grænseoverskridende at gå ind i toget uden maske på. Det var vores første togtur i Danmark efter ferien – vi følte os begge to virkelig udsatte og helt forkerte uden maske. Vi satte os så langt fra andre som muligt. Det var let nok, for så mange var der trods alt ikke med toget. Det er tankevækkende, at vi i den grad har vænnet os til masken!

På Østerport stod vi af og prøvede den nye cityring for første gang. Det er så vildt fedt! Vi stod af ved Gammel Strand, og jeg fik sådan en WOW-følelse. Da jeg boede i byen, tog jeg altid 2’eren til Gammel Strand – og nu dukkede jeg op af jorden næsten samme sted, lige ved siden af Absalon! Det er virkelig WOW med den metro. Det er SÅ meget lettere!

Vi talte lidt om Absalon, og jeg viste knægten havmanden og hans syv sønner, der venter på Agnete under vandet. Eventyret stammer fra en gammel folkevise om Agnete og Havmanden, der bl.a. har inspireret H.C. Andersen.

På Christiansborg mødte vi vores guide og vores lille gruppe, og så gik vi igennem security a’la lufthavnen. Jeg bippede mange gange, selvom mobil, ur, bælte osv. lå i en separat bakke. Knægten syntes, at det var piiinligt og typisk mig 🙂 Han har ret. Jeg bipper altid. Mon jeg har spist noget metal engang?

Vi startede med at gå op ad sejrstrappen, som de fleste vindere af magten i Danmark vælger at gå opad, lige med undtagelse af Mette Frederiksen. Vi kiggede på alle portrætterne af statsministrene i vandrehallen, og knægten spurgte efter Lars Løkke. Han genkendte Helle Thorning – og Stauning “ham dér hænger på væggen derhjemme”. Selvom vi er borgerlige har vi plakaten “Stauning eller Kaos” i soveværelset.

Vi så landstingssalen og det fine repræsentationslokale, hvor statsoverhoveder modtages. Vi så også de fine reproduktioner af grundloven. Og til sidst så vi folketingssalen lidt fra oven.

Knægten var mere interesseret i at prøve paternosterne, som kørte op og ned uden stop, mens vi var der. Men det er desværre strengt forbudt.

Efter 45 minutters tid stod vi igen på slotspladsen. Jeg viste knægten Bibliotekshaven, og vi sad lidt i solen og nød den smukke have, som er fyldt med Pokestops 😉

Derefter gik vi ind og så Slotskirken og videre over i 7Eleven for at få en kop kaffe at køre hjem på. Kaffen var superdyr og smagte helt forfærdeligt, men det var hyggeligt alligevel!

På hjemturen stod vi lige af på den nye station ved Marmorkirken, så jeg kunne vise knægten Marmorkirken. “Det er kun lige et par trapper op, og så er vi der”, sagde jeg, da han protesterede. Den var god: Et par trapper?? Der var utallige rulletrapper – vel nok 4 eller 5, før vi omsider stod på gaden. Sidenhen har jeg læst, at det er den højeste/længste serie rulletrapper i metroen overhovedet. Der er i alt 20 rulletrapper, og der er en ekstra etage i fht. de øvrige stationer.

I øvrigt var der kun én meget lang rulletrappe på Gamle Strand. Den mindede mig lidt om den ved Rådhuset i Stockholm, som bare fortsætter og fortsætter op i en rød klippehule. Det gjorde den på Gamle Strand dog ikke – den var udstyret med et sært blåt lys, som fik os til at se spøgelsesagtige ud 🙂