Tredjedagen

Vågnede op med migræne og kvalme, skippede morgentræning og vendte mig om på skjoldet. Heldigvis havde jeg fri. Næste gange, jeg vågnede, var klokken 10, nok var kvalmen væk, men hovedpinen .. kom der styr på efter 4 piller.

Knægten havde ryddet op i køkkenet efter morgenmaden ♥️ Jeg er så stolt af ham. Han er så sød og så meget på vej til at blive helt sin egen. Jeg har bare gigantisk lyst til at clinge ind til ham og passe på ham og kramme ham og tale til ham med den blødeste morstemme, men det er nøjagtig ALT det, der er det værste, han ved 😅🤷🏽‍♀️ For han er sin egen nu. Og i dag skal han til Kbh med vennerne.

Jeg spiste bircher müsli (made with love by min søde mand ♥️), mens knægten og jeg snakkede og så Ridiculousness. Jeg drak 3 kopper toffee nut kaffe, og begyndte at føle mig mere frisk. Teenageren tog afsted for at mødes med sine venner, og jeg sad her og følte mig lidt palle efter en flok tætpakkede sociale dage.

Hey, den træning der … jeg valgte at gå over til FitnessX. Vejret var fint med sol og lys. På gåturen over til træningscentret spiste jeg knäckis med julemyseost ♥️ Det bliver godt, kan jeg mærke 💪🏽

Og hvad laver du så på sådan en skøn tredjedag? 🎄♥️

Der er ikke noget, der gør en stærkere end en energitæt træningspause 💪🏽😅 glædelig bagjul 😜🎄