Klatkager med ris a’la mande

Hvert år smider jeg resten af ris a’la manden ud. Og ærgrer mig! Ingen har lyst til at spise det i dagene efter jul, og til sidst ender der 4-500g ris ala mande i skralderen. Hm.. jeg har før overvejet; mon man kan lave klatkager af ris ala mande?

Nu ved jeg det – det kan man sagtens, og det bliver godt 😋! Jeg havde en rest på 400g ris a’la mande, som jeg rørte op med 2 æg, 140g mel, lidt natron og vaniljesukker.

Klatkagerne blev virkelig lækre. Der er selvfølgelig mandler i, og den slags ‘klumper’ er ikke altid velkomne hos børn, men jeg synes, at det er lækkert med sprøde mandler. Og så spiste jeg dem med resten af amarena kirsebærrene ovenpå. Det fungerer SÅ godt! Mums, siger jeg bare!

Klatkager med resten af ris a’la manden og kirsebærsaucen fra juleaften

Til næste år vil jeg eksperimentere med at erstatte noget af melet med majsstivelse for at få nogle mere fluffy klatkager a’la amerikanske pandekager.

Rend mig i restriktionerne .. traditionerne

Det er en one off, denne jul. Forhåbentlig er det første, eneste og sidste gang, at jul skal være sådan her. Ja, vores jul er også påvirket af Corona. Vi skal godt nok ikke til Jylland, men skal kun ses med familie her fra øen. Og meget er aflyst; fødselsdage, brunch, julefrokoster .. alt er udskudt til bedre tider. Det føles som det rette at gøre for os. Udskyde, ikke aflyse.

Definition: oneoff jul, dvs. en jul, som kun kommer en enkelt gang.

– heldigvis

Jeg tror, at vi er nødt til at se denne særprægede jul som en one off. Det er kun denne jul, der bliver løjerlig og indadvendt. Det gør det nemmere for mig at acceptere, at det er sådan, det er. Ikke at jeg synes, at det er fedt, men det er simpelthen ikke noget, jeg kan kæmpe imod. Det er et vilkår. Præcis som køen på motorvejen i gamle dage. Og så har jeg 2 valgmuligheder; enten at gå i sort eller tænke grønt. Gå i sort og meditere over hvor synd det er for os – eller acceptere, at det er sådan det bliver i år.

Det er til dels nemt nok at sige for mig. Vi bliver 4 juleaften, uanset om der er Corona eller ej. Derudover har vi ingen planer, og det plejer vi at have. Vi kommer nok ikke til at se morfar – måske vi kører forbi og afleverer gaver. Farmor har vi ikke set i månedsvis, for hun er på plejehjem. Og julemorgenmad med min bedste veninde hos hendes forældre må vi også droppe i år. Vi får ikke set knægtens gudmor og hendes unger, som vi normalt ser i julen og bytter gaver med. Min mands fødselsdag, min venindes fødselsdag osv er også aflyst. For slet ikke at tale om aflysning af julefrokoster, julebagning, julemarkeder, juleshopping osv.

Der er masser af årsager til at sætte sig ned og mugge. Men det er jo jul – og ja, i år er vi nødt til at gøre det på en anden måde end vi plejer. For restriktionerne er supervigtige nu for at holde smitten nede. Det er jo virkelig dumt at udsætte sig selv og andre for Corona lige nu – så kort tid før vaccinen rammer os som et kys på overarmen. Vi har holdt Corona rimelig stangen i næsten 10 måneder, så hvorfor blæse på det hele nu? Ja, det er altid mørkest lige før daggry, og det er det også nu. Som i buldermørkt.

Jeg elsker virkelig julen, og jeg gad også godt at blæse restriktionerne en lang march, men det bliver traditionerne, der denne ene gang må droppes. Næste jul – dér går jeg rundt med en kæmpe misteltensBUSK ovenpå mit hovede allerede fra 1. November. Der skal krammes, skåles og hygges, vi skal stå tæt sammen og spise mad fra den samme buffet … Alt det julen 2020 ikke bliver, det bliver julen 2021.

For mig handler det i høj grad om at visualisere livet på den anden side af Corona, flytte fokus og acceptere, at det er sådan julen 2020 bliver. En one off.

En ting er sikkert. Vi kommer aldrig til at glemme denne jul. På sin egen måde bliver julen 2020 episk. Det bliver dén jul, vi alle altid kan huske og skille ud fra alle de andre jul, vi har holdt.

Solen har ikke skinnet i 16 dage. I dag skinnede den kort og uventet. På tredje juledag begynder de at vaccinere i Tyskland, og mon ikke vi kommer med i samme omgang?

Hjemmelavede brændte mandler

Sidder i sofaen med stængerne oppe. I dag har vi lavet en million pebernødder, risengrød i høkassen og brændte mandler. Her dufter brunt og brændt, og jeg er træt 😅

Brændte mandler

Opskrift på brændte mandler

  • 200g mandler
  • 200g flormelis
  • 5 spsk vand
  • 1 tsk kanel med top
  • 1 tsk vaniljesukker

Alle ingredienser blandes på en stegepande, og så sættes der fut på. Høj varme og husk at røre rundt hele tiden. Flormelis og vand koger sammen, og vandet fordamper gradvist.

Når vandet er fordampet, begynder sukkeret at klumpe og se tørt ud. Så tænker man, at det er mislykket, men hold ud! Snart dufter der brunt og brændt, og så begynder sukkeret at fæstne sig på mandlerne.

Rør rundt, og når sukkeret begynder at smelte til karamel, hældes mandlerne hurtigt over på bagepapir for at køle af. Hold snitterne fra dem, til de er kølet af – de er meget varme!

Kanel i de brændte mandler gør dem dejligt krydrede og giver en uimodståelig duft i hele hytten. Man kan også bruge lakridspulver for at gi’ de brændte mandler et hint af lakrids.

Processen

Advent

Omsider eller måske allerede 1. søndag i advent. Det er officielt jul, selvom nedtællingen her har været i gang lææææænge!

Vi har hvert år en adventskrans – ofte er det en af gran med røde eller hvide lys. I år er den lidt anderledes, men stadig med gran på.

Vi prøver så vidt muligt at afsætte tid til samles om adventskransen, men sådan en søndag er kort, og der masser, der skal nås her blot 4 uger før jul! På denne søndag skal knægten til e-sport, adventsgaver skal pakkes ind, vi skal handle og i biografen og se Julemandens Datter 2 og så skal der jo også spises aftensmad og laves madpakker .. Og så er det aften …

“Vi når det nok, skønt dagene er korte”

si’r Pølsevognens Ella og skovens Karl Emil

Men advent .. hvorfor? Ordet advent stammer fra latin adventus, som kan oversættes til ankomst – altså Jesu fødsel.

Præcis som med juletræet har vi adopteret adventskransen fra Tyskland. Den tyske teolog Johann Hinrich Wichern introducerede adventskransen allerede i 1839 i Tyskland. Den så anderledes ud med flere lys, men ændrede sig til at bestå af en grankrans med 4 lys, et for hver søndag frem til Jesu fødsel.

Den runde krans er symbol på det uendelige: begyndelse og slutning, liv og død i et uendeligt kredsløb. De grønne grangrene symboliserer håb, liv og genfødsel.

Adventskransen var ret udbredt i Tyskland i starten af 1900-tallet – også i Sønderjylland som dengang var tysk. Da Sønderjylland blev dansk, bredte traditionen sig til resten af Danmark.

Under 2. Verdenskrig blev adventskransen bundet med røde bånd og hvide lys – og den tyske (!) skik blev udbredt i danske hjem som et symbol på håbet om et frit Danmark. Over 100 år efter traditionen startede i Tyskland var adventskransen i 1946 så udbredt i Danmark, at den fik sit eget julemærke.

I dag antager kransen mange former og farver, og der er frit slaw. Adventskransen anno 2020 er mangeartet og smuk i fine farver, med blomster og blade, sølv og glimmer. Mange har skiftet grankransen ud med andre smukke kranse, men de 4 lys er stadig en tradition hos mange danskere 181 år efter den første adventskrans spredte glæde og hygge i Tyskland.

Hvide Blomster

Jeg købte Sissel-Jo Gazans bog “Hvide Blomster” nærmest i det øjeblik den blev udgivet. Jeg var SÅ spændt på at læse den, for jeg er virkelig glad for Blækhat, Dinosaurens Fjer og ikke mindst hendes Berlin-bøger, som var min way in to hendes forfatterskab.

Hvide Blomster er sådan en bog, jeg ville ønske, at jeg kunne lade være ulæst eller glemme igen! – sådan så jeg kunne læse den helt forfra igen, så jeg igen kan mærke glæden ved at læse den og spændingen ved at vende hvert blad i bogen én gang til. Men nu er den læst, og den er bare så god!

For mig var Hvide Blomster en pageturner. Jeg fik lyst til at ta’ til Samsø og se og møde personerne og stederne fra bogen. Personerne og stederne står lyslevende for mig, takket være de indgående beskrivelser. Jeg kom ind under huden på hovedpersonerne, og de kom i den grad ind under huden på mig.

Jeg vil ikke karakterisere Hvide Blomster som en krimi, for den er så meget mere. Det er en grum coming of age fortælling, hvor vi følger hovedpersonen Jenny fra hun er 13 til hun er voksen. For at blive i blomstersproget, så er hendes start på voksenlivet ikke en dans på roser.

14-årige Jenny vokser op på Samsø i 1993. Hun bor hos sin mor, som er tatovør, ligesom hendes onkel og hendes bedstefar. Hendes kusine, Tessa, er hendes bedste veninde, og hun vokser op i et kaotisk hjem og får en alt andet end god start på sit voksenliv.

Jenny interesserer sig for botanik, for hendes oldefar var en berømt dansk botaniker, og hun har arvet hans store samling af sjældne og ikke mindst af giftige planter.

Jennys fortælling begynder den dag Bettina forsvinder sporløst på Samsø. Den forsvundne pige boede hos Tessas mor, Mona, som plejebarn.

En dag fortæller Tessa Jenny en ubærlig hemmelighed. For første gang nogen sinde har Jenny hemmeligheder for sin mor. Nogenlunde samtidig opdager Jenny, at hendes mor også har sine hemmeligheder. Og hun lyver.

Den australske mand, der bor hos dem, Jack, går ikke kun til hånde i haven. Jenny bliver elektrisk, når han ser på hende med sine blå øjne.

Da Jenny skal på gymnasiet, flytter hun alene til Aarhus. Her opdager hun, at hun har arvet mere fra sin oldefar end et herbarium, for hun har talent for at tegne og får tegneopgaver for Botanisk Institut på Aarhus Universitet.

Hun opdager også, at hun har arvet en kompromisløs retfærdighedssans og en uslukkelig hævntørst fra sin mor.

Sissel-Jo Gazan “Hvide Blomster” 2020

Ikke alle hvide blomster er giftige, men alle giftige blomster er hvide

– Jenny

Sådan har jeg læst bogen:

Jeg har skiftevis læst i selve papirudgaven, samt lyttet henholdsvis læst på Mofibo på mobilen. Det passer perfekt ind i min hverdag at kunne kombinere de 3 muligheder 🤷🏻‍♀️ – og det gør det lettere for mig at læse en bog indenfor en rimelig tid.

Gammel nok til kroferie?

Da vi lagde nye planer for vores efterårsferie for 4. gang, valgte vi at ta’ på kroferie i Jylland. Men .. kroferie er det ikke for gamle mennesker? Måske, men vi er jo i slut-40’erne, så vi må heldigvis godt 😉 Men sandheden er, at kroferie fungerer perfekt for børnefamilier, og jeg kan på det varmeste anbefale det. Der er både højt til loftet, gode legepladser og plads i det hele taget.

Når vi valgte kroferie skyldes det 2 ting:

  1. Vi ønskede at få et kærligt kram af den gode gamle danske hygge, den gode mormormad og den særlige kultur, som findes på kroerne – og
  2. Vi ville gerne bo centralt for at opleve så stor en bid af Jylland som muligt på de 4 dage, vi havde til rådighed.

Det er ikke tilfældigt, at kroerne ligger centralt overalt i Danmark, for i middelalderen besluttede kongen, at der langs landevejene skulle ligge en kro for hver 20 kilometer. På den måde kunne man altid på en dagsrejse til hest eller til fods nå frem til en ny tryg overnatning og et godt måltid mad.

Her boede vi!

Vi valgte 2 overnatninger på henholdsvis Hotel Hovborg Kro og Agerskov Kro & Hotel. Hotel Hovborg Kro ligger nær Legoland, Legohouse, Givskud Zoo, Tirpitz etc., mens Agerskov Kro & Hotel ligger centralt i Sønderjylland i forhold til Science Park, Dybbøl Mølle, Vadehavet, Møgeltønder og grænsen.

Sådan boede vi!

På Hovborg fik vi et klassisk værelse med dobbeltseng, opredning, en enkelt stol og et badeværelse. Det var ikke særlig moderne, men det var pænt, rent og velholdt. På Agerskov Kro fik vi en hel familielejlighed med stor stue, køkken/alrum og opredning i ét meget stort rum, et stort soveværelse med skrivebord, samt et kæmpestort badeværelse med boblebad. Det var superhyggeligt – vores lejlighed havde udsigt til en af byens pladser med springvand. Det er helt klart ikke sidste gang, at vi skal til Agerskov.

Og så godt spiste vi!

Maden på begge hoteller er klassisk dansk, godt og der er rigeligt! På Hovborg Kro fik jeg tallerkenbagt laks med purløgscreme og hvide kartofler den første aften – det er altid superlækkert og absolut ikke første og sidste gang, jeg vælger dén. Min mand fik en wienerschnitzel mit alles. Knægten fik røde pølser med pommes og ketchup, og det var han superglad for.

På Agerskov fik vi den første aften en kromenu, som bestod af rejecocktail og dansk bøf med brun sauce, bløde løg og kartofler. Helt klassisk. Dog vil jeg sige, at jeg aldrig har fået stor en hakkebøf før! Jeg kunne faktisk ikke spise hele hakkebøffen. Den var gigantisk, men god. Det var fredag aften, og der var knald på i restauranten i Agerskov. Vi sad i festsalen, og der var liv og glade dage. Superhyggeligt!

Dagen efter spiste vi også på Agerskov Kro efter en lang dag med masser af oplevelser. Vi fik Bøf Bearnaise serveret med bagt kartoffel, pommes frites, broccoli og gulerødder – samt salat. God solid mad. Ja, der var både en kæmpebagekartoffel OG et bjerg af pommes frites til vores bøffer.

Knægten var begejstret, for i Agerskov var der klar suppe med boller på menukortet. Han synes, at det at være på kro i Danmark minder mest om Østrig. Jeg kan godt følge ham; hyggen er den samme, indretningen er old school, og maden er traditionel. Og suppen, som vi får i Østrig, var den samme som på Agerskov. Det var virkelig noget, der faldt i hans smag ❤

Hovborg Kro
Agerskov Kro & Hotel
Bøf Bearnaise med 2x kartofler
Agerskov by night

Gammelskov Batteri

På vej til morgenmad på hotellet i Agerskov faldt jeg over en brochure, som omtalte Gammelskov Batteri lige udenfor Agerskov. På billedet lignede det en bunker fra 2. Verdenskrig, men det er et batteri fra 1. Verdenskrig – det er altså over 100 år gammelt.

Men Danmark deltog jo ikke i 1. Verdenskrig, så hvorfor ligger der så et forsvarsværk fra den tid midt i Jylland? Batteriet i Gammelskov lå i Tyskland, da det blev bygget i 1917, og alle kanonerne pegede op mod Danmark. Tyskerne byggede nemlig 800 bunkere på tværs af Jylland for at forsvare sig mod englænderne. Efter sigende havde englænderne planer om at gå i land med 100.000 mand i Esbjerg for at erobre Kielerkanalen, så de kunne holde den tyske østersøflåde indespærret i Østersøen. Tyskerne udskrev krigsfanger til at bygge forsvarslinjen. Det siges, at mange døde under det hårde arbejde.

Englænderne gik aldrig i land i Esbjerg, så forsvarsværket kom aldrig i brug. Da Genforeningen fandt sted i 1920, stod der en komplet ubrugt forsvarslinje i på tværs af Sønderjylland med kanoner pegende den forkerte vej; nemlig nordpå mod det øvrige Danmark. Derfor sprængte man bl.a. batteriet ved Gammelskov i luften.

Vi kørte til den nærliggende p-plads. Bunkeren ligger 500 meter fra p-pladsen igennem en flot og vild skov. Først løvskov og siden helt tæt og mørk nåleskov. Der midt i skoven lå resterne af bunkerens betonvægge hulter til bulter. Vi gik en runde i den ene ende, og det var et imponerende syn. 100 år gammelt ..

Gammelskov batteri er det største anlæg i rækken. Man kan køre en tur langs anlæggene og kigge på de mere eller mindre velbevarede anlæg. Vi gik tilbage gennem skoven for at køre videre på vores tur gennem Jylland.

På tur til Tirpitz

I efterårsferien skulle man bestille billetter på forhånd, så det gjorde vi. Vi ankom ti minutter før vores tid klokken 11, og der var ikke særlig mange mennesker.

Vi gik ind, viste vores billet og fik hver en audioguide i hånden. Vi låste overtøj og tasker ind i et af de mange ledige skabe – og så startede vi med mine-udstillingen.

Audioguiden virkede ved, at man ‘scannede’ et symbol ved hver udstilling, og så kunne man lytte til historien. Jeg kan stærkt anbefale, at du medbringer dit eget headset, som kan tilsluttes. Det er nemmere end at gå med audio guiden ved øret.

Der er 5 udstillinger i Tirpitz. Udstillingen om minerne er forlænget til foråret 2021. De øvrige er faste udstillinger.

  • Livsfare! Miner!
  • Den skjulte vestkyst
  • Selve Tirpitzbunkeren
  • En hær af beton
  • Havets guld

Vi startede med at se udstillingen om miner, og det var en kæmpeoplevelse.

Livsfare! Miner!

Udstillingen om miner er grum, informativ og spændende. Der er angivet med piktogrammer, hvor der er oplevelser uegnede for børn under 12 år. Det er kun 2 steder, og resten af udstillingen er ok for en 11-årig.

Vores søn på 11 lyttede fascineret, og han gravede selv i sandet efter miner. Hans pind ramte lige ned i sølvtoppen. Vi talte om, at havde minen været ægte, så var den sprunget i luften og ham med. Når man pirker efter miner er det vigtigt, at man gør det forsigtigt og stikker skråt ned i sandet, så man rammer siden af minen.

Vi så også klip og kulisser fra filmen “Under sandet”, som handler om netop fjernelsen af de 2 millioner miner på danske strande. Rydningen blev foretaget af unge tyske krigsfanger. I krigens slutning blev teenagedrenge og krigsveteraner fra 1. verdenskrig udkommanderet til Volksstürm. De fik et lynkursus og så afsted i krig. Nogle af de overlevende blev tvunget til at finde og afmontere 2 millioner miner i sandet på danske strande.

Også i dag skaber efterladte miner store problemer for mennesker over hele jorden.

Det grå beton – udstilling om bunkere på vestkysten samt selve Tirpitzbunkeren

Atlantvolden – fuldstændig vanvittigt forsvarsværk på Europas vestkyst. Uanset hvor man befinder sig ved vestkysten er der ikke langt til en bunker. Tirpitzbunkeren blev påbegyndt så sent som i slutningen af 1944 og blev ikke helt færdig inden krigen var slut. Med 3,5 meter tykke vægge er den umulig at rive ned eller sprænge i luften. Så bunkeren lå bare der i klitterne ved Vesterhavet, indtil museet Tirpitz blev bygget ved siden af.

Nu kan man gå fra den nye museumsbygning direkte ind i den gamle bunkers mørke stille rum. Det er en stor bunker med højt til loftet og med mørke kroge og gange. Bunkeren skulle rumme en meget stor kanon, som dog aldrig nåede frem. Det er ret heftigt, at man så sent i krigen ufortrødent byggede så stor en kanonbunker. Jeg undrer mig dog lidt over placeringen – den ligger et godt stykke fra havet ?!

Udstillingen det grå beton om skæbner i skyggen af Atlantvolden handlede dels om de forskellige typer bunkere, der blev bygget. Lidt nørdet. Dels handler den om livet omkring bunkerne på vestkysten i det besatte Danmark. Personfortællinger genfortalt af skuespillere var superfine og gribende. Der var fx effekter og fotoalbums, der understøttede fortællingen om den danske piges møde med den tyske soldat.

Den skjulte vestkyst

Udstillingen Den Skjulte Vestkyst er en spændende tidsrejse gennem de seneste 20.000 år på vestkysten. Man kan gå ind i klitterne (bygget af træ) og opleve udvalgte øjeblikke. Der var historier om fjerne tiders bopladser, hvor man har ældgamle fund, der stammer fra Mellemøsten. Der er drabelige historier om skibsforlis, plyndringer, dødemandsbjerge, tsunamier og de første feriegæster.

Hver halve time bliver det ‘nat’ og på væggen vises en film, der viser de forskellige nedslag i vestkystens historie. Det var så fint, vores søn sad i redningsbåden i midten af udstillingen og var tryllebundet.

Vi kan klart anbefale Tirpitz. Også med børn. Audioguiden er let at bruge. Coronasikkerheden er bedst først på dagen, så book tid til klokken 11 eller tidligere. Et besøg tager små 3 timer.

Den eneste udstilling, vi ikke fandt super interessant var ravudstillingen. Det gjorde dog indtryk på vores søn – for han samlede orange sten senere på stranden 😅

Forleden ramte den mig igen. Corona-tristessen.

Vi så nyheder, og der stod en mand fra udenrigsministeriet og slukkede for lande rundt om os, som en kræsen pige i “Dagens Mand”.

Lige dér mærkede jeg snerten af den dybe tristhed, som også var min gæst under nedlukningen. En helt særlig dyb tristesse med et klægt lag magtesløshed ovenpå.

Suk.

Vi har ikke nogen rejse planlagt, og det er usædvanligt for os. Der er efterårsferie om 7 uger, og der er 4 måneder til jul. Intet planlagt, og det nager mig.

“Where are you going?”

“Nowhere”

Det gælder om at sørge for afbestillingsforsikring, siger UM.

Sidste år holdt vi nytår hjemme for første gang i mange år. Det gør vi ikke igen. Holte er ikke Berlin. Vi var de eneste, der fyrede fyrværkeri af. En enkelt dame kiggede bebrejdende på os fra sin altan. På den anden side af søen, hvor de rige bor, var der masser af fyrværkeri. På vores side var der bare os.

Farvel Danmark – kurs sydpå! Sommerferie dag 7

Vi stod op, kastede det sidste i bilen, tjekkede alle hjørner i huset for at sikre os, at alt er med og at vi efterlader huset pænt. Og SÅ afsted!

Vi kørte afsted i pisøsregnvejr. Vinduesviskerne var i højeste gear – ligesom vores humør! Vi kørte stik syd. Væk fra regn og rusk. Ned til solen, sommeren og varmen!

Morgenmad ville vi snuppe undervejs. Da vi kom kørende ad Ringstedvej, så jeg pludselig en mand med en bagerpose. Der måtte være en bager i Kvanløse – og det var der! Lidt længere fremme lå Ragnhilds – Ragnhild sælger morgenbrød, kaffe, smørrebrød og kioskvarer. Det var alletiders butik. Kan klart anbefale at stoppe der, hvis man er på de kanter. Vi fik smurt morgenbrød; gode friske boller med en gavmild skive ost og god kaffe.

Vi kørte mætte og glade videre sydpå. Vejret var efterårsagtigt, men det var fuldstændig ligegyldigt, for vi kunne allerede fornemme solen forude. Vi krydsede grænsen. Der var ingen kontrol ind i Tyskland, men der var lang kø til den danske grænse sydfra.

Det regnede hele vejen til Hamburg, hvorefter det begyndte at stilne af og temperaturen begyndte at stige. Vi kørte lige durk gennem centrum af Hamburg, forbi Alstern og springvandet, forbi rådhuset og hovedbanegården … skønne gamle Hamburg ❤

Hamburg

Sidste dag i Danmark sommerferie dag 7

Fredag 3. juli var vores sidste hele dag, før vi lørdag satte kursen mod Italien. Den sidste dag skulle bare overstås. Dagen stod på regnvejr, og det var en lang dag. Vi spiste morgenmad indendørs, det var koldt, mørkt og trist, nærmest som om solen ikke gad stå op.

Jeg løb en tur i den stride blæst ved stranden. Det var koldt, men en god løbetur er altid et humør-boost. Det var sommerferiens sidste løbetur, for det er typisk for varmt at løbe ved Gardasøen og i Berlin. Desuden har vi masser af andre ting på programmet.

Vi tog til Nykøbing og hentede smørrebrød hos Ostebørsen og kiggede lidt på butikker. I løbet af eftermiddagen pakkede vi vores sager og begyndte så småt at fylde bilen.

Om aftenen kørte vi en tur til Rørvig Streetfood i Nykøbing for at få aftensmad og få en is. Det endte med, at vi spiste en superlækker snasket burger ved navn Snaskefar (med 2x bøf, 2x ost, 2x hjemmesyltede rødløg, 2x hjemmesyltede agurker, 2x mayo & 2x special sauce) i regnvejr ved et langbord under et træ, der gav nogenlunde ly for regnen. Det var superhyggeligt, der var mange mennesker og supergo’ stemning.

Vores humør var også virkelig højt; i morgen ved denne tid er vi i Hannover, dagen efter i Würzburg – og om 2 dage lander vi i poolen i solen i Italien 🙂

Ikke mere dansk sommer til os, vi vil hellere have sol!

En dag i Rørvig – kro, fisk & minigolf – sommerferie dag 3

Vi spiste morgenmad i lækrogen i haven igen feriens anden morgen. I løbet af formiddagen kørte vi til Rørvig. Vejret var ganske hæderligt. Det var mest solskin med store skyer, det blæste og var køligt, når solen var bag en sky. Perfekt vejr til minigolf!

Vi spillede banen færdig på Rørvig minigolf. Den bane har ligget der altid, og jeg har spillet der, da jeg var barn på de selvsamme baner. Meget ændrer sig, men ikke minigolfen i Rørvig ❤ Det er virkelig hyggeligt, og man kan få lidt at spise og drikke, mens man er der.

Vi valgte dog at gå på Rørvig Kro for at spise frokost. Rørvig Kro er også en klassiker. Maden er altid god dér, og vi føler os altid velkomne der. Vi holdt vores bryllup på kroen i 2009, og de overgik vores drømme. Alt var perfekt; de tog sig så godt af os hele vejen, bryllupskagen var så smuk og lækker, maden var fantastisk, og rummet vi sad i var smukt dækket op .. Derfor er Rørvig Kro en familieklassiker i vores lille familie ❤

Ingen skyer lige nu, men vind i flaget!

Jeg valgte en kartoffelmad fra frokostkortet. Måske et lidt simpelt og i nogle øjnes kedeligt valg – men med nye danske kartofler, kroens hjemmebagte rugbrød, fine delikate sprøde løgringe, sprød bacon, brøndkarse, dild og hjemmerørt urtemayo var det nøjagtig det, jeg ønskede mig til frokost.

Og dertil drak jeg selvfølgelig kroens hjemmelavede rabarberlimonade. Den er fantastisk – og vakte minder om vores bryllup, hvor vi også fik rabarberlimo.

Rørvig Kros kartoffelmad mit alles

Da vi havde spist, kørte vi ud til vores venners sommerhus ved Nakkehage. Det lå superlækkert tæt på stranden, og rent faktisk også lejet via Feriepartner Odsherred som vores. Vi havde egentlig planlagt at bade, men for mig var det simpelthen for koldt. Det ville have taget mig timevis at få nedsænket mit legeme i vandet, så koldt var det, så jeg sprang over.

Om aftenen havde vi bestilt bord til Fisk og Skaldyrsbuffet hos Rørvig Fisk. Det var virkelig lækkert. Jeg var lidt skeptisk omkring buffet lige midt i en Corona-pandemi, men de havde fuldstændig styr på Coronareglerne. Hver gang vi skulle til buffeten, skulle vi vaske og spritte hænder, ta’ engangsplastichandsker på og gå i én retning ved buffeten. Der var plads nok, der var styr på det, og det føltes trygt.

Buffeten bugnede af det bedste fra Rørvig Fisk; deres fiskefrikadeller med sprød stegeskorpe, sprøde rødspættefileter, skaldyrssalat, pilselvrejer, krabbekløer, varmrøget laks (du har ikke levet, før du har prøvet den, de laver i Rørvig med hvidløg .. den er fantastisk!), sild, muslinger, diverse salater .. og stenbiderrogn. Jeg kunne godt leve af stenbiderrogn.

Det var et fantastisk aftensmåltid, og vi måtte også springe isen til dessert over. Vi kunne simpelthen ikke rumme mere 😀

Blæst og meget lidt sommer på sommerferiens dag 4

Jeg sov uroligt og vågnede flere gange om natten på grund af vinden. Det blæste kraftigt, og jeg kunne høre både bølgerne på stranden og vindens susen i træerne. Det trak koldt fra vinduet, som jeg lukkede lidt til.

Det var langt fra strandvejr, så vi fandt vores ene par lange bukser og sweatshirt frem og tog en tur til Nykøbing. Jeg ville gerne kigge på den Normals pop-up butik ved navn Minimal i hovedgaden, og så ellers bare kigge lidt i de andre butikker. I gamle dage var hovedgaden fyldt med fede tøjbutikker, men nu er der ingen tilbage.

Til gengæld er der nogle superfine delikatessebutikker. Vores favorit er Ostebørsen. Når vi er i Ebbeløkke, skal vi mindst en gang (og helst flere gange) ind i Ostebørsen og hente madder og ost. De smører nemlig de vildeste madder, lige fra håndmadder til kæmpestore madder. Ydermere har de æblerøget cheddar, som bør stå på ethvert morgenbord. Det bør deres hvidløgsost også – den er fantastisk. Den er ikke genert, for de sparer ikke på hvidløget. Det er lige mig!

Minimal var ikke rigtig noget at skrive hjem om. Det var en meget skrabet udgave af Normal.

Til gengæld var der lagersalg af Fila-sko. Jeg har kigget på et par lysegule Fila-sko i Lyngby, men så kom Corona, og de var ret dyre, og så var de væk. Men dér stod de påskegule Fila-sko foran mig på bud til 299 kroner. Jeg elsker de sko. Det er den mest festlige farve!

Lækre madder fra Ostebørsen

Vi kørte hjem og spiste vores madder – se lige en lækker æggis og kartoffelmad, jeg fik mig! Det var SÅ godt! Vi sad endda udenfor på den overdækkede terrasse. Skyerne jog hen over himlen, og der var af og til kig til solen, men det blæste virkelig meget.

Til aften lavede vi kold kartoffelsalat efter min mors opskrift med dressing af ymer, mayo, sennep, sukker, salt, peber og purløg.

Jeg tændte grillstarteren i Webergrillen, og så begyndte det at regne rigtig meget. Til at begynde med brugte jeg låget til Webergrillen på hovedet som paraply (det har jo den rette facon) og lagde et grydelåg over grillstarteren for at holde regnen ude.

Efter 5 minutters slagregn kunne jeg godt se, at det var en dødssejler. Jeg smed lågene fra mig og tog et fast greb i grillen og bar ild, grill og grillstarter resolut over på den overdækkede terrasse. Vi grillede pølser og tomater – og vi spiste indendørs. Det var for koldt og vådt at spise udendørs.

Mit raseri over regnvejret havde cirka samme farve som kullene …

Vi gik en tur langs stranden, og jeg tror aldrig, jeg har grinet så meget. Det var stormvejr, men vi havde slet ikke forventet, at det var SÅ vildt!! Vi kunne læne os op af vinden, og jeg var ved at blæse i vandet fra badebroen. Til trods for, at det er min 34. sommer i Danmark, så har jeg aldrig oplevet en sommerstorm på denne måde.

Sommerstorm

Morgenmad i haven – sommerferie dag 2

Vi sov, indtil vi vågnede af os selv på sommerferiens første morgen, og så gik vi i gang med at få morgenmaden på bordet. Knægten slog øjnene op, sprang ud af sengen og satte kurs mod trampolinen. Vi havde købt trøffelpølse med hjemmefra – altså italiensk salami med store chunks af sorte trøfler. Manden min kørte efter morgenbrød; der er ingen bager i nærheden, så det var det nærmeste supermarked med Gebäck.

I mellemtiden opdagede vi, at tusindvis af mælkebøttelignende blomster (mon vi er ude i en tidlig høstbost?) var sprunget ud i det høje græs på græsplænen. Aftenen forinden var der ingen blomster i det høje græs på plænen, men nu var der tusindvis knæhøje gule blomster, der frejdigt lyste plænen op.

Hvad er det lige, der står på jeres morgenbord? Hvidvin? Sprut?

Den grønne flaske er Rochester Ginger shots. The original with the kick of two very angry mules, som der står på flasken. Det er korrekte, det er absolut den bedste. Alle andre er kopier. Den er uden spiritus, trods den grønne flaske. Opbevares ved stuetemperatur og drikkes om morgenen. Jeg garanterer dig, at dine pupiller udvider sig, når du drikker et shot. På den gode måde. Så er man vågen!

Den blue juice er Innocent Blue Spark. Jeg elsker farven – den er skør og minder om den meget korte periode i 90’erne, hvor man kunne få blå sodavand. Tilmed smager Blue Spark vildt godt (det gjorde den blå sodavand ikke, vel nok derfor forsvandt den fra markedet). Juicen har en supergod smag og indeholder æble, guava, kokosvand, samt spirulina (spirulina er knaldgrønt, men blandet med æble og guava giver det blåt 🙂 ).

Intet morgenbord uden kaffe

Men morgenmad uden kaffe … det går altså ikke. Jeg kæmpede en hel del for at lave kaffe i vores lejede sommerhus. Jeg opdagede, at kanden i kaffemaskinen havde en smadret tud. Jeg turde ikke lave kaffe i den af frygt for at få glassplinter i kaffen. Jeg fandt heldigvis en gammel Bodum french press kande bagerst i et skab, og så brugte jeg den. For at finde ud af hvor meget vand den kunne indeholde, så fandt jeg et decilitermål frem og målte kandens indhold i det. Jeg satte decilitermålet fra mig med vand i, og kort tid efter var der vand på køkkenbordet og på gulvet. Der var hul i decilitermålet … jeg blev helt ærligt lidt træt.

Det blev kun værre, da jeg opdagede kogekedlen. Den stod på komfuret og lignede en af dem, man sætter på en kogeplade til den hyler. Det var dog ikke tilfældet; det var en førstegenerations elektrisk kogekedel, der tog 100 år om at koge. Derefter slog sikringen fra, og så gik der laaang tid, før man kunne tænde den igen. Seriøst??!

Nå, men det lykkedes at få lavet supergo’ stempelkaffe, og vi spiste i haven i en lille lækker lækrog. Det var så dejligt. Det var køligt og overskyet, men mens vi spiste kom solen frem bag skyerne. Jeg nød en fantastisk mad med trøffelpølsen og en lækker jordbærmad. Jordbærmadder er smagen af dansk sommerferie for mig ❤

Efter morgenmaden spillede manden og knægten fodbold i haven. Det var super hyggeligt, men vi havde en aftale i Rørvig, hvor vi skulle mødes på minigolfen til en dyst med gode venner.

Minigolf, regn, kulde & is – sommerferie dag 2

Sidst på formiddagen kørte vi til Rørvig for at spille minigolf med gode venner. Vejret så lidt tvivlsomt ud, og de havde lovet regn. Det begyndte at regne lidt efter vi havde spillet et par huller. Cirka midtvejs på banen begyndte det at regne så meget, at ejeren kom hen til os og sagde, at vi var meget velkomne til at spille færdig dagen efter. Vi takkede ja til det, og så gik vi over vejen til Rørvig Kro, men vi kom desværre for sent til deres frokostservering.

Vi tog på Rørvig havn, hvor vi spiste på Rørvig Fiskebistro. Vi valgte optimistisk at sætte os udenfor, og det fortrød vi. Det regnede og blæsten var bitterlig kold. Vi fik fat i nogle tæpper, men det var alligevel koldt. Selvom det var koldt, så var maden virkelig god. Jeg fik en super lækker rejemad med friskpillede rejer und alles. Så snart vi havde spist, kørte vi hvert til sit med en aftale om at spille videre dagen efter (mandag 29. juni) i håb om, at vejret var bedre.

På hjemvejen stoppede vi i ishuset Is à Bella ved Rørvig Streetfood i Nykøbing. Deres is viste sig at være vanedannende, og heldigvis kan man sidde indenfor i regnvejr. Det gjorde vi.

Isabella v/Rørvig Streetfood på Rørvigvej i Nykøbing Sjælland

Da vi kom hjem, klarede det lidt op, og vi gik en tur langs stranden. Der var skumtoppe på Sejerøbugten, og det blæste køligt. Det var slet ikke varmt længere, al varmen fra dagen før, var forsvundet. Solnedgangen var smuk, men foregår ved den anden strand langs Kattegat, som ligger på den anden side.

Hygge på broen