Jeg hader at få tøj på!

Jeg har haft en fantastisk dejlig (og anstrengende) dag med NC. Vi var til MiniPlask – og han elskede hvert sekund! Vi havde så dejlig kontakt; han lo og plaskede med vand. Han dykkede – og det sjove er, at nu kan jeg se, at han trækker vejret ind og forbereder sig på at dykke,…

Uforudsigelige dage

Jeg må sande, at dagene med NC er komplet uforudsigelige; i dag nægtede han at sove middagslur, skreg non stop i formiddags, var bedstefars dreng, drak masser af mme, spiste fars meget spicy ris-i-tomatsauce fra i går, samt mors gulerodssuppe med masser af ingefær. Og drattede udmattet om efter en sjov aften alene med mor…

Hårdeste nat med NC

Natten i nat var den hårdeste, NC og jeg har haft – han var vågen mellem 22-23, 0:50-1:20, 2:43-2:55, 3:35-3:50, 4:35-6:10, 7:35-8:00. Vi sov fra 8 til 8:45, og nu har jeg lige lagt ham til lur her klokken 10:20. Da jeg skiftede ham tidligere, fik jeg bekræftet min mistanke – forstoppelse. Der sad en…

Når maden er et minefelt

Hele mad-situationen er gået i hårdknude. Jeg frygter det efterhånden – jeg hader, når jeg skal give NC mad, fordi jeg ved, at det er håbløst. Og det smitter jo af på ham – det behøver man ikke at være psykolog for at vide. Hvordan bryder jeg cirklen? Det går mig rigtig meget på, for…

Måske i morgen kan vi lege? (opdateret)

Når jeg så lige føler, at nu kører det for NC og jeg – så kører det helt af sporet igen. Jeg kommer igen til at tvivle på, om jeg magter denne her opgave, men jeg er fast besluttet på, at jeg skal klare det. Igen ligger NC og skriger inde ved siden af. Jeg…

Hvis han var 35, ville jeg gå fra ham!

“No, he’s not sick. He’s not hungry, he’s not teething, he just wants to scream. I’m doing everything I can but I can’t please him. If he was 35 this is when we would break up.” – Miranda

Igen madproblemer – øv!

Har lige lagt NC på hylden til en velfortjent pause til os begge. Lige nu orker jeg ham bare ikke. Han nægtede igen at spise frokost ligesom igår og skreg i vilden sky. MME har jeg tilbudt, men han vil ikke røre det. Jeg fik lokket 1/4 portion kartoffelmos og 1/4 portion hirsegrød i ham,…

Hvad er problemet?

Efter en hæslig dag følger en skøn nat og en skøn dag – er det ikke mærkeligt? Jeg gad nu godt få underteksterne, så jeg følte mig lidt mere oplyst omkring hvad der foregik i går og nytårsaften, men nu er det heldigvis historie. I nat sov NC fra ca. kl. 21 til midnat, hvor…

Det værste nytår nogensinde

Vi havde bestilt rigtig god mad og havde glædet os til nytårsaften, men allerede 18:30 startede NC med at skrige. Det stod på til 21:45, og det endte med, at vi begge kom til at græde af stress, udmattelse og afmagt. Det var så rædselsfuldt. Maden var virkelig lækker, men smagte som savsmuld, fordi han…

Jeg kan blive så GAL på ham, mit lille spejl!

Jeg troede faktisk, at jeg er den eneste, der kan blive decideret rødglødende rasende og ramme det røde felt indimellem på grund af knægten, men nej åbenbart ikke. Nogle gange bliver jeg så rasende og afmægtig, at jeg næsten bliver bange for mig selv, og så skynder jeg mig at lægge ham på gulvet eller…

Magtkamp?

Projektet med ikke at amme mellem 23 og 05 satte jeg på hold i nat på grund af tandgennembruddet. Han vågnede flere gange mellem 23 og 05, og jeg havde ikke hjerte til at nægte ham bryst. Jeg prøvede med sutten begge gange, men han brød ud i gråd med det samme, så jeg gav…

F = (erfaring, udelukkelse, gæt, sund fornuft, held)

Mens jeg sad og ammede ringede postbudet på døren, så det var med at hægte NC pænt af og se at komme ud til døren. Det var vores klapvogn, der kom med posten – samt NC’s julegave. Mens NC legede på sit aktivitetstæppe, samlede jeg klapvognen. Det var lidt svært, for der var en brugsanvisning…

Den første tid er rædselsfuld – med pil opad

Endnu en morgen, hvor jeg har fået skreget ørerne af. NC vågnede 7:45 og var sød, sjov og frisk. Allerede efter en times tid blev han træt, og jeg lagde ham til ro. Den gik bare ikke. Fra 8:45 til 10:33 skreg han uafbrudt. Jeg prøvede fortsat at lægge ham til ro, men det gik…

Fra minus til plus

NC er strid i dag, og jeg er ved at gå ud af mit gode skind. Nu sidder jeg her i en længe ventet pause og forsøger at komme mig lidt. Al den energi, jeg havde i kroppen, er bare pist væk. Jeg føler mig så træt og ked af det, og jeg har bare…

Fødselsforberedelse vs babyforberedelse

Mit bedste råd er drop alt hvad der hedder fødselsforberedelse – eller snup et crashkursus, hvis det er. Fødslen skal hurtigt nok blive overstået – det er alt det bagefter, du skal forberede dig på. Jeg brugte i omegnen af 8-9 aftener på at fedte rundt i fødselsforberedelse. Fødslen tager 4-5 timer, der er kompetente…

Én sød opringning = kaos!

Dagens lektie var hård, men god: Normalt har jeg min mobil på lydløs af hensyn til Nicholas Carl. Indimellem har han nemlig reageret voldsomt på, at den ringer, og jeg derpå snakker. Nu har jeg ikke ligefrem en hidsig og høj ringetone – blot en dæmpet Justin Timberlake sang. Men når min mand er i…

Værre og værre …

Vi blev vækket klokken 4 af en skrigende og pruttende baby. Det tog 2 timer med forskellige lindrende forsøg; forskellige slags massage, cyklen med benene osv. Der kom rigtig mange prytter ud. Jeg gav ham Mylicol og håbede på, at han ville spise noget. Det ville han ikke. Hverken flaske eller bryst. Han skreg og…

12 ugers tigerspringet, måske?

Jeg vågnede fast besluttet på at gøre mit yderste for at ændre mønstret med formiddagsskrigeturene. Nicholas Carl fik en flaske ved 6-tiden, som han spiste delvis. Vi havde vores hyggelige morgenlegetime, hvorefter han faldt i søvn, og jeg klarede min morgentoilette. Derefter gik det fint med humøret. Han virkede sulten, så han fik tilbudt bryst…

Sort tirsdag!

Således ladet op efter en fantastisk mandag, gik Nicholas Carl helt bananas ikke mindre end 3 gange tirsdag formiddag. Vores nat havde været temmelig urolig, men han afviste flasken om morgenen og tog kun bryst. Set i bakspejlet kan det måske være årsagen til skrigeturene; nemlig at han ikke har fået tanket ordentlig op efter…

Så træt så træt …

Jeg er så træt, så træt – træt og udmattet ovenpå Nicholas Carls evindelige skrigeture. I går tog han en 45 minutters skrigetur, hvor jeg sad magtesløs med ham i armene; gik rundt tilbød ham bryst, flaske, bryst igen osv. I dag tog han en 20 minutters skrigetur netop som jeg havde fået en veninde…