11 år er længe siden

I juli 2008 besluttede jeg mig for at blogge – og jeg valgte WordPress. Det har jeg aldrig fortrudt.

Men 11 år er længe siden ..

I 2008 var jeg 36 år, ugift med kæreste, uden børn. Vi havde to solide jobs, og finansgrisen havde ikke ramt os endnu. Vi var på charterferie på Gran Canaria, i London – og sommeren bød på en episk rejse til New York.

2008 var det sidste år i vores gamle liv. 2008 var et skelsættende år i vores liv, for det var i det år kimen til vores liv sammen for alvor blev lagt.

Juleaften 2008 friede min kæreste nemlig til mig, og lige under mit hjerte spirede nyt liv. Vi stod på kanten af det største eventyr i vores liv ❤️

Rørt

Efter foredraget i torsdags bad jeg Julia Lahme om at signere “Damen i Midten” og et par af de andre bøger, hun har skrevet. Det var stort og virkelig rørende for mig at møde hende. Hun var nøjagtig lige så sød, nærværende og imødekommende, som jeg havde forestillet mig.

Julia Lahme har med særligt en af sine bøger gjort en kæmpestor forskel for mig .. i virkeligheden nok mere end jeg selv havde forestillet mig. For jeg blev så rørt, da jeg stod overfor hende med mine bøger i hænderne efter foredraget.

Med en klump i halsen fik jeg sagt tak til hende for hendes ord og bøger. Jeg forklarede ganske kort, at vi har fulgtes ad lidt forskudt, og at hendes ord virkelig har hjulpet mig. Og hun var bare så sød og gav mig et knus.

Kindred spirit

Selvom det er 8 år siden min barsel sluttede, så har jeg aldrig glemt “Hvor lagde jeg babyen?” og “Sandheder fra en løgner”. Det er nogle af de bedste bøger, jeg har læst, fordi de ramte mig præcis, da jeg havde brug for dem.

Jeg havde svært ved det, der skulle have været den mest fantastiske periode i mit liv. Jeg var rekorddårligt selskab for mig selv med tårnhøje forventninger. Og så læste jeg “Hvor lagde jeg babyen?” og holdt op med at være min egen værste ven.

En kindred spirit, som Anne fra Grønnebakken kalder det. I 2010 var en kindred spirit ikke nødvendigvis en, man møder irl. En, der har prøvet det samme, og som – heldigvis – deler via bøger og blog.

Via Julia Lahmes blog mødte jeg flere ligesindede mødre online. Jeg var ikke alene om at bakse med at få sat moderskabet på plads. Der var andre, og de var både seje og sjove og hjælpsomme. Den skønneste online-mødregruppe ❤

Det faldt på plads for mig, og den sidste del af min barsel var fantastisk.

“The moment that you feel, just possibly, you are walking down the street naked, exposing too much of your heart and your mind, and what exists on the inside, showing too much of yourself… that is the moment you might be starting to get it right.”

– Neil Gaiman

Officielt mulighedssøgende

Jeg fik pludselig rimelig travlt her til morgen, for i en af mine mange mails fra fagforeningen stod der, at jeg skulle melde mig ledig. Nu. Det havde jeg egentlig først regnet med, at jeg skulle, når mit ansættelsesforhold udløber 31/8, men reglerne siger NU.

Når jeg tænker efter, så er det fuldstændig logisk, at det er sådan, for jeg er jo fritstillet, hvilket betyder, at jeg er arbejdsløs (med løn) og derfor er jeg forpligtet til at søge job med det samme. Jeg var bare ikke klar over, at jeg skulle ‘ind i systemet’, før jeg ikke længere får løn.

Som sagt så gjort. Nu er jeg officielt ledig. Not so cool, men sådan er det. Det var ikke bare det, for der stod så, at jeg skulle indsende ledighedsblanket og dagpengekort til a-kassen. Det har jeg så gjort. Altså, jeg har jo ikke indsendt dagpengekort, for jeg forventer jo stadig at få løn for de næste 3 måneder.

Og så er der blanketten til Lønmodtagernes Garantifond, som fagforeningen skal have tilsendt asap. Den har jeg også udfyldt, og jeg har fundet ansættelseskontrakt, lønsedler og anden dokumentation frem og lagt med.

Så er der banken. Jeg skal lige advare dem om, at jeg formentlig ikke får løn den 31/5, men at jeg har ansøgt om at få kompensation fra LG. Jeg håber sandelig, at det går stærkt med at få pengene.

Og så er der det CV, jeg skal lave og aktivere på JobNet.dk. Det er rimelig let at lave. Jeg har i forvejen mit CV på Jobindex, Stepstone, LinkedIn og flere andre sites.

Overbragt

Da vi kom hjem fra stranden i dag, lå der et brev til mig på entrégulvet. ‘Overbragt’ stod der på kuverten.

Det var en fyreseddel fra konkursboet, og dermed er jeg så fyret, fordi firmaet er gået konkurs. Det kom ikke bag på mig, så det har ikke ligefrem bragt panderynker frem. På en skøn dag som denne er det svært at bevare pessimismen 😀

Eneste aber dabei er, at konkursboet ikke kan betale mig løn, så jeg skal have fat i min fagforening og Lønmodtagernes Garantifond, men mon ikke det lykkes at få løn før eller siden?

Fyringsforkølelse?

At blive fyret har ikke ligefrem styrket mit helbred. Jeg har hostet, snottet og skrantet i en lille uges tid, men det var først her mandag morgen, at det lige som sad i hele min krop og gjorde mig ukampdygtig.

Mandag aften havde sønnen 39 i feber. Han var ikke mat eller slatten, var faktisk forbavsende frisk og meget morsyg. Han nøs meget, og det var veritable guirlander, der kom ud.

Mandag aften fik jeg trænet i 30 minutter, inkl. 10 minutters opvarmning, men opvarmningen var åbenbart ikke slow nok, for jeg fik træningsmigræne i løbet af natten. Det kan selvfølgelig også hænge sammen med, at jeg lå sammen med 39 grader varm dreng, der limede sig fast mig…

Tirsdag vågnede jeg derfor op med migræne, og da drengen heller ikke havde fået det stort bedre, meldte jeg mig/os syg.

Vores dag gik med at se Cirkeline, spise frokost hos farmor og bedstefar og sove fra 13-17.

Nu er klokken snart 22, og drengen sover selvfølgelig ikke endnu. Der røg derfor min træning. Øv bøv. Resten af ugen må jeg virkelig se at stramme op. Har jo ikke spist pulvermad, fordi jeg har spist sammen med sønnen.

Fest for Fyrede

Jeg var til ‘Fest for Fyrede‘ i går. Det var et arrangement, som jeg faldt over på JobIndex, da jeg alligevel tilbringer timevis derinde for at gennemtrawle annoncer og oprette CV. Jeg var absolut ikke overbevist om, at jeg var klar til at fejre min fyring med en fest, men da alle mine fyrede kolleger skulle derud, gad jeg jo ikke være hende den sære bænkevarmer. Jeg tilmeldte mig og fik en plads. Kort efter var der udsolgt.

Mandag morgen var mit humør ikke videre fest-agtigt, og jeg overvejede alle mulige og umulige undskyldninger for at lade være. Jeg tog endda drengens temperatur, fordi han føltes lidt varm. 36,9 viste termometeret .. ‘lillemor, du er i gang med overspringshandlinger en masse!’

Afsted med mig, og godt for det! Festen startede med en personlig velkomst, hvor vi blev mødt af smilende netværkere, som gav hånd og præsenterede sig. Lidt mærkeligt, men okay. Der var mennesker overalt, der var stegende hedt og ikke til at komme rundt, så vi fandt baren, hentede en gratis kold sodavand og fandt en plads i salen.

Rammen blev sat af Rikke Thygesen, som blæste os bagover med sin energi og satte rammen for dagen. Hun blev fulgt op af Carina Heschler, som fortalte på en mere rolig måde om sin kærlighed til at netværke. Jeg blev hurtigt smittet af deres entusiasme, det var en god start på en god dag med inspiration og motivation. Herefter fulgte indlæggene på stribe. Alle indlæg var interessante og relevante på hver deres måde.

Der var et indlæg om smerten ved at blive fyret, hvor det gik op for os hvorfor en fyring slår så hårdt. Hjernen kan simpelthen ikke skelne mellem fysisk og psykisk smerte, og en fyring rammer hjernen så hårdt som et fysisk knock-out.

Velmente råd som at man skal ‘tage sig sammen og komme videre’ er normalt ikke noget, man siger til en med et brækket ben, men det er lige præcis det man som fyret får at vide – vedkommende, der siger det, er sikkert ikke klar over, at smerten er den samme, selvom det jo ‘bare’ er et job og ikke et brækket ben.

Det næste indlæg var dagens bedste indlæg om personlig gennemslagskraft. Det var et stærkt motiverende og tankevækkende indlæg leveret med seriøs gennemslagskraft af Jesper Klit. Jeg blev bekræftet i, at noget af det jeg gør fx til jobsamtaler er fint, samt at andet skal jeg arbejde med. Men ikke det hele på en gang – en ting ad gangen!

For eksempel er jeg ikke god nok til at stille spørgsmål, fordi jeg føler, at jeg derved overskrider andres grænser. Jeg er godt klar over, at mangel på spørgsmål oftest tolkes som manglende interesse, men alligevel er det noget, jeg ikke har gjort noget særligt ved. Det vil jeg så gøre nu.

De sidste to indlæg var mere praktiske – om at skrive en god ansøgning, et godt CV og om at søge job på alternative metoder. Det er altid rart med inspiration, men jeg blev bekræftet i, at min ansøgning og mit CV er fint. Det skulle det jo også gerne være efter at jeg fik det gennemarbejdet, da jeg var i outplacement i november 2010.

Dagens net take-out er, at 70% af alle jobs besættes via netværk. Og jeg er ikke særlig stærk på netværksfronten, så jeg må nøjes med de sidste 30%, der opslås på klassisk vis på nettet. Dumt, egentlig, for jeg har masser af kontakter. Jeg er nysgerrig, social og vil gerne lære ‘the art of networking’. Det er mit næste projekt. Ud over at søge nogle jobs.

Op, op, op med dig, hængemule!

Gårsdagens sorte humør og dårlige karma er forsvundet. Jeg mærkede det lige fra morgenstunden, for sønnen var glad og protesterede (næsten) ikke over at blive afleveret. Fordi det var legetøjsfredag havde han sin elskede kuglelabyrint (jeg kalder den kugleramme) med i børnehave, og han var så glad for at vise den frem til sine venner.

Og så ringede min kollega super-ivrigt fortalte hun mig om et job, jeg simpelthen MÅ søge. Det er så gjort. Det føles godt. Nu har jeg en håndfuld ansøgninger ude, og jeg venter bare på svar.

På mandag har jeg aftalt tid til en snak med børnehaven. Vi skal vist lige afstemme nogle forventninger …

Jeg fik et par nye mørkeblå jeans fra H&M med rabat til 200 kroner. Jeg havde chancet lidt ved at bestille dem et nummer mindre end jeg egentlig troede jeg skulle bruge, men de sidder simpelthen helt perfekt. Så jeg er altså gået 2 størrelser ned i jeans fra 36 til 33. Wuuhu!

Og således slutter denne uge i et helt andet humør end i går.

Væk med hængemulen, fredag er her!

Hilsen fra det sorte hul

Super, jeg nåede dårligt nok at poste et totalt overskudsagtigt indlæg med 10 bud, før jeg med 110 km/t rammer det sorte hul. Her til morgen var drengen atter ked af det og klagede over at skulle i børnehave. Han græd, blev hysterisk og sagde ‘dumme børnehave’ og ‘mig ked af det’ og var i det hele taget svær. Det gik lige i hjertet på mig, og mit hjerte er så åbent lige nu.

Jeg har en eller anden form for desperation i mig, hvor jeg ubevidst søger efter ‘et nyt liv’, hvis jeg kan sige det på den måde. Jeg har ikke noget job og ikke noget at stå op til lige om lidt, samt en snarligt meget presset økonomi. Selvom jeg ikke har mistet troen på, at jeg får et job indenfor de næste 2½ måned, så rammer pessimismen mig af og til som en hammer, for hvad nu hvis jeg ikke får et job …? Hvad er plan b?

Kan jeg være så heldig at få et job, som jeg på samme måde som mit gamle job kan få til at passe sammen med min familie og de værdier, jeg gerne vil stå for? Jeg kan ikke bare vælge at gå hjemme, det er vores økonomi ikke til. Jeg er nødt til at have et fuldtidsjob med en fuldtidsløn, for ellers har vi ikke råd til en almindelig hverdag. Jeg må tage det job, jeg kan få, og så få alt andet til at passe til dét job. Jeg kan ikke tillade mig at være kræsen lige nu.

I forvejen bor vi billigt til leje og lever økonomisk med madplan osv. Drengen får ikke nyt tøj, altid genbrugt. Jeg prioriterer at købe nyt fodtøj til ham, men det er ét par sko per sæson, så han har typisk ikke nogen sko at skifte med. Hovedparten af mit tøj er også købt i genbrugsbutikker, og det jeg køber nyt, køber jeg på udsalg i H&M. Ferier er low budget, og sådan skal det også være, når vi kun har en indtægt og en SU.

Ingen af delene klager jeg over, for det er som det er lige nu – men det er derfor, at jeg er bekymret over udsigten til hvad der sker, hvis jeg ikke finder et job. Dagpenge og SU skal vi så leve af. Huslejen spiser det meste og hvad så?

Tilbage til dagens mavelanding i det sorte hul; jeg kom afsted til børnehaven med en ulykkelig Nicholas på armen. Jeg vil allerhelst beholde ham hjemme, når han har det sådan, og det tænker jeg, at han mærker. Jeg prøver at være glad og munter, men jeg kan ikke lyve overfor ham. Kun med ord, men ikke med min krop.

Og så er det lederen af børnehaven siger ‘du må snart tage nogle fridage eller en uge fri, så I kan være sammen, for din søn trænger så meget til dig! Han kan godt mærke, at du er blevet fyret – dine følelser smitter af på ham’

Det er velment, og hun har sikkert ret. Men – wham! – bemærkningen rammer som et højre hook og strækker mig til gulvet med en dyb smerte i hjertet. Men jeg var jo hjemme med ham torsdag-fredag i sidste uge, og jeg har et møde i dag, så det kan ikke blive i dag, og en enkelt fridag koster mig 1.100 kroner, fordi jeg ikke har mere ferie, så det er reelt ikke en mulighed, jeg har.

Men jeg siger ikke noget, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for jeg kommer bare til at græde. Jeg sidder i børnehavens sofa og krammer min lille ulykkelige dreng og føler mig helt helt og aldeles ulykkelig og utilstrækkelig. Jeg tager mig sammen, smiler og snakker muntert med ham, og jeg får ham afleveret i rimelig godt humør.

Jeg bliver snart fritstillet, og det er snart påske. Så der er snart masser af tid sammen. Men er ‘snart’ godt nok, når det handler om mit barn? Det synes jeg jo ikke. Kunne jeg vælge frit, ville jeg ikke aflevere ham i dag eller i denne og næste uge, men en uges ferie vil koste 2/3 af huslejen, og hvor skal pengene så komme fra?

Så får jeg en følelse af at være fanget. Fanget af en presset økonomi og udsigten til en økonomi, der ramler sammen om 3 måneder, hvis jeg ikke får et job. Og så kortslutter det indeni mig, og mine følelser overvælder mig, så det ramler, og så går jeg tudende hjem fra børnehaven.

Jeg skal samle mig sammen nu og få de lovede opgaver fra hånden her til formiddag. Jeg skal til møde efter frokost med en gammel kollega, og måske er det noget, der kan være relevant på jobfronten, måske kender hun nogen? Og så nytter det ikke, at jeg føler mig så lille bitte og dårligt tilpas som jeg gør nu.

Jeg må ikke miste fokus. Min søn er det vigtigste. Samtidig med at jeg får taget tid ud af programmet til ham, er jeg nødt til at finde et job, så vi ikke alle sammen kører fuldstændig ned på grund af en ramlende økonomi om 2½ måned.

Hvem sagde, at det skulle være let? Nå, jeg læser lige de 10 bud igen, og så er det bare op på hesten igen. Shit, altså – en møgmorgen!

Fra fyret til aktivt jobsøgende

Faldt lige over disse 10 bud for ‘os fyrede’ på kommunikationsforum.dk og skynder mig at add’e dem her, så jeg kan kigge på dem regelmæssigt, når jeg falder i et sort hul:

1. Hold op med at have ondt af dig selv.
2. Gentænk dig selv og dine evner.
3. Ignorer andres pessimisme.
4. Drop din egen negative attitude.
5. Lav et fedt CV.
6. Skab og udnyt netværk.
7. Betragt jobsøgning som et job.
8. Planlæg og hold dig til planen.
9. Bliv ved med at udvikle dine evner.
10. Tro på dig selv.

På nuværende tidspunkt har jeg opdateret CV – og mand, det er et fedt CV! Jeg har oversat det til engelsk – oh boy, det er et fedt CV! Jeg har søgt 3 virkelig fede jobs, og der er flere jobs, jeg skal have søgt.

Jeg har meldt mig til ‘Fest for fyrede’ på mandag, og til et netværks-introduktionsmøde på næste fredag. Jeg har takket ja til min fagforenings tilbud om karriererådgivning  og skal have fastsat en dato. Jeg har ‘spredt ordet’ på diverse online netværk.

Så nu er jeg ikke ‘bare’ lille fru fyret, nu er jeg aktivt jobsøgende og har taget det fulde ansvar for min situation. Bring it on!

Ny start

Første dag på jobbet efter fyringsrunden. Det var slet ikke så slemt. Jeg valgte selv den glade attitude, og det føltes godt og rigtigt. Der flød da nogle tårer, men samtidig var det også en god dag, særligt fordi jeg følte mig set og værdsat.

Jeg havde møde med min chef, der er lidt i panik, fordi der er samme antal opgaver og nu endnu færre mennesker til at løfte dem. Vi aftalte, at jeg overdraget gradvist i løbet af de næste 4-5 uger, og så bliver jeg fritstillet. Jeg må tage den tid, jeg har behov for til at søge job.

Det er fint nok, selvom det ikke er de 14 dage, jeg håbede på. Samtidig vil jeg jo også gerne aflevere mit job på en god måde, så jeg ikke efterlader mine kolleger med et kaos.

Ud over at få snakket med nærmest alle mine kolleger, så fik jeg skudt to ansøgninger afsted til to kanon spændende jobs. Mit CV er nu opdateret, og jeg er klar ved telefonen!

Når man sover, tænker man ikke …

Jeg sov så godt i nat, og jeg vågnede lørdag morgen klokken 5:30 ved, at drengen listede sig op i sengen til mig. Vi krammede og lagde os til rette for at sove videre. Alt var så dejligt. Så kom jeg i tanker om, at jeg er blevet fyret. Selvom jeg var træt, så lå jeg og kiggede ud i mørket med vidt åbne øjne. Jeg kunne ikke sove mere, for min hjerne var allerede i gang med at tænke, planlægge og komme videre.

Vi startede som altid lørdagen med at hente morgenbrød og tage over til farmor og bedstefar. Drengen var i topform. Han var superglad og sød. Bagefter tog vi ud og handlede. Som altid i Netto. Vi fik købt ind til en hel uge for 450 kroner. Engang var en lørdag ikke en god lørdag, hvis jeg ikke havde brugt samme beløb gange 2-3 stykker på tøj, sko og tasker. Rimelig overfladisk, og det gjorde mig ikke engang glad. Måske lige i 5 minutter. Tankevækkende.

I aften skal vi lave Buddy Valastro’s Ragu Bolognese. Der bliver rigeligt til i morgen. Jeg glæder mig ekstremt meget til at smage det – det så knaldlækkert ud i programmet. Det skal simre i 2½ time. Præcis som i Italien og langt fra den bolo, man normalt knalder sammen på ½ time i Danmark.

Sammen med min søn gik jeg ind og sov middagslur ved 12:45-tiden, og jeg sov sødt til min mand vækkede mig klokken 14:30. Vi listede ud, og drengen sov videre i min seng. Så snart jeg vågnede, strejfede tanken om at være fyret mig igen. Skal jeg gå rundt med den tanke i baghovedet i alle mine vågne timer? Jeg tænker og tænker og planlægger og planlægger for at få det til at gå væk. Men det går jo ikke væk. Jeg skal have opdateret CV og søge nogle jobs snarest ellers bliver jeg da helt skør i bolden.

Da sønnen vågnede gik han og jeg på legepladsen og kastede med bold, legede gemmeleg og gyngede en times tid. Vejret var mildt og solen skinnede. Jeg har tidligere udtalt mig om foråret, og det gør jeg ikke mere. Vi fik et ordentligt læs sne et par dage efter. Men mon ikke … ?

By the way … Behøver jeg at nævne, at Bolo aldrig bliver det samme efter vi har prøvet Buddy Valastros opskrift?

Må jeg godt bytte gaven?

Jeg har den største lyst til bare at gemme mig under dynen med min familie – eller råbe ‘pik’ og skride. Allerede i dag fik jeg nemlig min fødselsdagsgave fra min chef. Det er ulempen ved at have fødselsdag sidst på måneden.

40 år og fyret. Super. Det er til at tude over, og det er nøjagtig det, jeg gør. I dag. Jeg vender stærkt tilbage en anden dag og starter forfra på jobsøgningen. Det var ikke lige det, jeg drømte om, at jeg skulle foretage mig. Jeg havde bare glædet mig til at fejre min fødselsdag i næste uge. Jeg føler bare, at det er gået i vasken nu.

Det skal nok blive en god dag, men jeg er ked af det, og jeg er bekymret for om jeg kan nå at finde et job på 3 måneder. Et hurtigt kig på diverse jobsider er virkelig deprimerende, og det droppede jeg hurtigt at kigge mere på. Må blive når jeg er blevet 40. Indtil da vil jeg lade som om alt er normalt. Fuck noget lort!

‘Fyret og hva’ så?’ i Hendes Verden

I denne uge er der en artikelserie om at komme videre efter en fyring i Hendes Verden. En af artiklerne handler om min fyring. Det er et emne, der ligger mig meget på sinde, da jeg selv er blevet fyret som direkte konsekvens af finanskrisen og siden da har været tæt på andre fyrede. Selv er jeg ikke den eneste, der er blevet fyret, men rent faktisk er nærmest hele min familie blevet fyret under krisen; min mand, min bror, min svigerinde, samt flere veninder.

At blive fyret er desværre blevet mere almindeligt, og de fleste af os kender en eller flere, som er blevet fyret pga. finanskrisen. Alligevel er vi eminent dårligt forberedte og ofte fuldstændig lost – både når det sker for os selv, men også når det rammer veninden eller kollegaen.

Jeg var ikke forberedt på at blive fyret, men når jeg ser tilbage var advarselstegnene talrige. Jeg havde mit hoved godt oppe i barselsboblen, hvor alt var lyseblåt. Jeg havde ikke fulgt med i udviklingen på min arbejdsplads under barslen, mens krisen rasede. Jeg vendte tilbage blank og naiv og tog i mod et tilbud om en nyoprettet stilling i en anden afdeling, da ingen stillinger indenfor mit felt var ledige lige på den tid. Jeg blev fyret 2 ½ måned efter min barsel. Den havde jeg ikke lige set komme.

Jeg blev virkelig vred på min daværende arbejdsgiver. Virkelig rasende og forsmået, faktisk. Syntes at jeg var blevet bondefanget til et job, som de bare cuttede, før jeg overhovedet nåede at bevise mit værd. Jeg følte, at de var ligeglade med mig. Det var de faktisk ikke. De hjalp mig videre på en pæn måde. Det så jeg overhovedet ikke lige dér midt i chokket, forsmædelsen og sorgen over at miste både mit job og mine fantastiske og inspirerende kolleger. Her bagefter forstår jeg, at jeg faktisk var heldig midt i al uheldet.

Jeg fik en outplacement-aftale med sammen med fyresedlen, og jeg fik forhandlet mig frem til en fritstilling. Mine samtaler med outplacement-fyren fik mig tilbage på sporet, og min fritstilling reddede mig fra at gå ned på fyringen. Outplacement-fyren var absolut ikke nogen følefølefætter, der klappede mig på håret, tværtimod talte vi meget lidt om selve fyringen, vi kiggede fremad og tog action på de første ting; lave en knald god ansøgning og et endnu bedre CV.

Selvfølgelig var han medfølende overfor min situation, men samtidig var han af den holdning, at det ikke var verdens ende. Det var ret fedt, at han signalerede, at en fyreseddel ikke var noget problem. Alle andre tog nemlig bedemandsansigtet på og nævnte, at det var et lortetidspunkt at blive fyret, for der var jo ingen jobs at få. “Og hvordan skal I nu klare det med din mand på SU, når det er umuligt at få et nyt job?” Super, nu har jeg det meget bedre. Det er helt klart ikke det, man har brug for at høre, når man lige er blevet fyret.

Det viste sig, at han havde ret. Der var ikke så mange jobs at søge som tidligere, men jeg skulle jo også bare bruge ét job; det rigtige. Jeg startede i mit nye job 2 måneder efter jeg blev opsagt.

De fleste af os oplever, at fyringer rammer tæt på, og mange har svært ved at forholde sig til det. Jeg ved, hvordan det føles, så jeg er meget opmærksom på at se de af mine kolleger, der er opsagte. Det var ubehageligt at blive overset af nogle af mine kolleger lige efter fyringen. Jeg ved jo godt, at det er forlegenhed, der gør, at vi ikke ved, hvad vi skal sige – og så siger vi hellere ingenting. Men intet du kan sige til en fyret gør så ondt som selve fyringen. Det trøster og varmer at blive set og anerkendt. Det er dejligt, når nogen siger, at de er kede af at miste dig som kollega og vil komme til at savne dig. Det luner, og så føles fyringen ikke helt så personlig.

Står du med en fyreseddel i hånden, så får du her mine bedste råd:

  1. Begynd at søge nyt job med det samme. Ikke noget med at komme i gang med at ‘hygge’ og sove længe. Op til sædvanlig tid hver morgen, gå eller løb en tur, og så søger du job et par timer. Hold dig fra sofaen, men vær god ved dig selv! Det er ikke nu, du skal på slankekur, men lev sundt.
  2. Vær ærlig omkring din fyring. Øv dig i at sige det højt. Bid hovedet af al skam. Du er fyret pga. krisen, ikke fordi du er en dårlig medarbejder. Repetér det, til du tror på det. Hvis du tror på det, gør andre det også.
  3. Brug dit netværk. Du bliver overrasket over al den opbakning, du møder fra uventet kant, når fortæller om din fyring. Tænk bredt; netværk kan også være de andre forældre i vuggestuen.
  4. Forbered en 2 minutters elevator-tale, så du er klar til på kort tid at sælge dig selv. Undgå for alt i verden at blive en tidsrøver.
  5. LinkedIn. Du kan ikke søge job uden LinkedIn i 2011, men gør det rigtigt og læs f.eks. disse gode råd.
  6. Bliv fritstillet. Det er alfa og omega for, at du kan komme videre hurtigt og med mest muligt af din selvtillid i behold.
  7. Drop standardansøgningen. Tag udgangspunkt i annoncens ordlyd: Brug de begreber og vendinger, som virksomheden bruger.
  8. Og drop standard CV’et i samme omgang. Fokusér på de kvalifikationer, der er relevante for netop det job, du søger.
  9. Det er ikke synd for dig. Det er en fase. Du kommer videre.
  10. Vær forberedt på, at en fyring er en personlig krise. Du kan knække på det, men du kan også komme styrket ud på den anden side.
  11. Fokusér på fremtiden, ta’ skyklapper på og se fremad. Ikke til siden og slet ikke bagud.
  12.  Den sidste burde måske være den første; A-kasse, A-kasse, A-kasse!

Læs selv temaet i Hendes Verden nr. 44. På side 30-31 møder du mig. Håber du ka’ li’ artiklen. Og hvis du lige er blevet fyret, så håber jeg, at du finder inspiration og håb på siderne – vil du høre mere eller have en udefra at snakke med så send mig din kommentar!

Finansgrisen bider igen

Igen gnasker finansgrisen løs på mit arbejde. Det er på sin vis ikke overraskende, for salget af vores produkter halter, hele branchen er kriseramt, det meste af verden lige så, og forbrugerne er derfor alt for forsigtige. Men alligevel får jeg et chok hver gang. Jeg vænner mig aldrig til det.

Jeg har ikke tal på, hvor mange af mine kolleger, jeg skal sige farvel til i denne omgang og hvor mange jeg allerede har sagt farvel til, men her til morgen var jeg forbi en af mine kæreste kolleger og give hende et kram. For hun er dømt ude. Præcis som jeg blev dømt ude for nøjagtig et år siden, da jeg kom tilbage fra barsel.

‘Det er ikke personligt’ fik min kollega at vide. Men det er det jo. Det rammer én i allerhøjeste grad personligt med 250 km/t.

Igen sidder jeg tilbage med en knude i maven. Godt, det ikke var mig – det kan jeg næsten ikke være bekendt at tænke, vel? Men jeg tænker det, for jeg fik sparket for et år siden, og jeg er ikke klar til endnu en omgang med at samle mig selv op fra gulvet og kæmpe for at komme videre. Men jeg kunne godt tænke mig mere ro på og mere tryghed i ansættelsen.

Samtidig ved jeg også godt, at det ikke ligger i kortene foreløbig. Der kan gå flere år, før finansgrisen forsvinder igen, så jeg tror bare, at det er noget med at lære at leve med usikkerheden uden at lade den være styrende for ens liv.

Jeg glæder mig over, at jeg har været så heldig at have været del af den fantastiske optur stort set siden jeg fik mit første job i 1995, selvom jeg er blevet forkælet af det og har taget det for givet. Højt at flyve, dybt at falde. Det har så længe været arbejdstagers marked. Nu er det omvendt. Det er sundt. I hvert fald har jeg som marketeer lært ufattelig meget af de seneste par års krise.

Der, hvor jeg arbejdede før, havde vi ingen krise-plan, ingen plan B, så da salget stoppede op, stod vi og lignede mest af alt forskrækkede får i en fold. Vi måtte starte fra bunden med at lave en kriseplan. Ingen af os havde erfaring med krisemarkedsføring. Intet var pludseligt normalt; forbrugerne reagerede ikke længere på reklamer og tilbud.

Det, der normalt virkede, virkede overhovedet ikke. Vi prøvede lidt af hvert. Lige før jeg gik på barsel rodede jeg i reolen efter gamle marketingbøger fra 80erne, hvor den seneste krise ramte – jeg fandt guldkorn, men for sent. Finansgrisen tog mit job, lige da jeg kom tilbage fra barsel.

Nyt job betyder nye muligheder – men også nye kriseramte produkter og salg. Det er langt hårdere arbejde nu. Hver marginal tæller. Der skal arbejdes langt hårdere for at presse salg igennem, samtidig med at der skæres til benet. Det er sundt, det er udfordrende, men det er også hårdt.

Allerhårdest er det at sige farvel til højt skattede kolleger, fordi vi har kæmpet så hårdt sammen, og vi har været igennem så meget sammen. Det føles uretfærdigt, samtidig med at jeg jo godt ved, at det ikke kan blive ved med at gå. Medarbejdere er omkostninger, og det er sparetider.

Finansgrisens grimme ansigt viste sig her i dag. I morgen finder jeg ud af, hvem der ellers er blevet spist. Jeg glæder mig ikke. For at være ærlig. Jeg er bekymret.

Bare et arbejde?

Der skal ændres på ting & sager, når man vågner lørdag nat og oppe i hovedet forsøger at berolige sig selv med at ‘det skal nok gå’, fordi man allerede stresser over at skulle på arbejde og mærker maven vende rundt, mens man stirrer op i loftet med trætte øjne.

Jeg har det fuldstændig som da jeg havde meget tandlægeskræk og skulle have lavet min første rodbehandling. Og det er altså bare arbejde.

Godt nok ‘bare’ et arbejde jeg lige er blevet fyret fra. Jeg er så træt i dag, og jeg har bare ikke nydt min søndag nok, fordi jeg går og ikke-glæder mig til i morgen.