Forårskuller! Ja, det er da lige det! Hold nu op, hvor er det skønt med de ekstra lyse solskinstimer. Jeg har set og hørt flere v-formede skræppende træk af gæs her til aften. En ægte forårsbebuder. De er på vej nordpå for at lægge æg, stifte familie og nyde godt af den frodige nordiske sommer med masser af insekter og føde. Tænk hvis man kunne flyve med under vingen som Nis Holgersen …

Nå, men forårskulleren har fristet mig til at åbne frakken. Det var dumt, jeg burde have regnet ud at den slags letsind medfører … hoste. Hosten fra helvede er tilbage 🤘🏼 det føles som om en elefant har trådt på min brystkasse, og min hals klør. Jeg vælger ignore som min respons.

I dag øvede min søn og jeg hans skolevej. Jeg gik 25 meter bag ham og fulgte med i alt, hvad han foretog sig i trafikken. Han gjorde det godt, og han kan snart få lov til at gå hjem selv. Jeg er ikke klar til det, men nu øver vi det et par gange, og så må jeg bide det i mig. Hvordan blev han SÅ stor så pludseligt?