I lørdags puttede jeg knægten, og jeg faldt i søvn, lige efter jeg havde læst Sigurd og de græske guder højt for knægten.
Jeg tænkte ‘jeg nupper lige en powernap’, lukkede øjnene, og jeg faldt i søvn, med knægten liggende tæt ind til mig. Jeg bemærkede igen en trykken i brystet. Det har jeg haft on/off på det seneste. Da jeg vågnede lidt efter kiggede jeg på uret og der stod, at min puls var nede på 47.
Pulsmåling har jeg aldrig gjort mig særlig meget i, men jeg ved da, at 47 er lavt for en inaktiv trind kvinde på 47 år som jeg.
Google kom op med bradykardi og pacemaker, da jeg skrev ‘lav puls 47’. Wtf?!
Jeg er ret sikker på, at de smerter jeg har i brystet i realiteten skyldes stress/maven. Det er maven, der reagerer på travlhed, inaktivitet og snacking. Isoleret set bekymrer det mig ikke (så) meget, da det er et spørgsmål om balance. Men sammenholdt med meget lav puls blev jeg alligevel en kende bekymret.
Så jeg rundede lægen torsdag. Bare for en sikkerheds skyld. Det er ikke hjertet, men jeg har reflux. Det anede jeg ikke hvad var. Symptomerne beskriver ret præcist, hvordan jeg har det; ondt i øverste del af maven, bag de nederste ribben, især når jeg ligger ned, og især når jeg har spist crappy mad. Jeg har ikke sure opstød, men der kommer luft op, så jeg bøvser en del mere end jeg plejer. Jeg hoster også uden at være forkølet, hvilket også skyldes reflux.
Samtidig fik jeg en snak om puls og hjerte med min læge. At det er normalt at have lav puls, når man sover, vidste jeg godt. Det er også normalt at have lav puls i mere end 10 minutter, som mit ur reagerer på. Apple Watch er lidt hysterisk med sine alarmer.
Det kan du læse om her:
Things that are normal and known to be normal to cardiologists could be alarming to an Apple Watch user, like the fact that your heart rate can drop down to 30 or 40 beats per minute when you’re sleeping (which would apparently trigger an alert). That, and other false positives, may lead to people rushing to the ER and flooding the medical system when they don’t need to.
– læs mere om kardiologernes syn på Apple Watch på Self Story
Men ellers er jeg fuldstændig dus med teknik, både komfur, tørretumbler og ur 😉