Vi kørte en tur til Nørrebro for at hente salt hos vores favoritsalatpusher, Det Eksotiske Hjørne på Jagtvej. På vejen ville vi lige ha’ en kop kaffe – jeg googlede ‘bedste kaffe Nørrebro’ og voila:
Det var så godt! Der stod en enlig Canelé tilbage, den allersidste. Canelé husker jeg som en slags Gugelhopf med en karamelliseret overflade a’la creme brulée og et svampet vaniljesødt indre. Plus 2 flat white + en høj cookie til min mand.
Stemningen indenfor mindede så meget om Berlin, Father Carpenter .. og kaffen var vildt god, næsten som Father Carpenter. Andersen & Maillard rister deres egen kaffe, og det gør de virkelig godt!
Canelé er det franske svar på en cupcake. En mellemting mellem en vandbakkelse og en souffleret vaniljecreme, som er indkapslet i en sprød mørkebrun karamelliseret skorpe 🥮