Nedslidt af arbejde .. eller af røg?

Forskning viser, at den væsentligste årsag til kortere levealder er livsstil.

Rygere lever 10 år kortere end ikke-rygere, så rygere bør vel kunne gå på pension 10 år tidligere end andre, hvis argumentet om at alle har ret til gode år på pension skal holde? Eller?

Rygning ødelægger leddene og gør kroppen mere sårbar for slid – fx er rygning skyld i diskusprolapser, slidte knæ mv.

Kombinerer man rygning med hårdt fysisk arbejde får man tidlig nedslidning OG et kortere liv.

Når man ikke ryger, er ens krop mindre sårbar for nedslidning.

Vi taler meget lidt om livsstilens konsekvenser for vores alderdom, og det er synd, for det er oplagt.

Vi skal også tale mere om, at mange af os sidder alt for meget stille, hvilket øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes og for tidlig død.

Stillesiddende arbejde er desuden forbundet med smerter i bl.a. nakke, ryg og skuldre.

Men … vi skal også tilbage til, at kroppen som udgangspunkt er stærk og robust. Den bliver stærkere af at blev brugt, så den skal bruges, men ikke skånes. Vi skal bruge kroppen, styrke den og tro på, at kroppen trives med at blive brugt.

At sidde stille er ikke en god måde at skåne kroppen på. Har du smerter fx i ryggen, skal du bruge ryggen – ikke lægge dig og vente på, at det går over.

https://www.sdu.dk/da/sif/rapporter/2013/social_ulighed_i_doedelighed_i_danmark_gennem_25_aar