Nye veje til brainfood i en ny CoVirkelighed på dag 41

Jeg startede på mit nye job 2. marts, og som bekendt lukkede DK ned 11. marts. Jeg nåede hele 6 vidunderlige, inspirerende og fantastiske arbejdsdage på mit nye job plus 2 mindblowing kursusdage i adfærdsanalyse.

Et job, som jeg har glædet mig ufattelig meget til at starte på, da det for mig er et vildt karriereskifte og en drøm, der går i opfyldelse. Jeg var brand manager – og nu er jeg headhunter. I stedet for at sælge fødevarer, er min vision at få relationen menneske + virksomhed = højere enhed. Når man er glad på sit job, føles det ikke som et job, og man bidrager langt mere til virksomheden. Det er det, jeg vil bidrage til.

Og så kom Corona’en på tværs og satte en ny dagsorden. Og hvad gør jeg så for at få det bedste ud af det?

Giv hjernen noget at cykle på

Allerede den første mandag i den nye CoVirkelighed begyndte jeg at spekulere på, hvordan jeg skulle holde hjernen frisk (og undgå at gå ned med hyttefeber). Udover at det var topfrustrerende, så følte jeg samtidig, at her var en gylden chance til dygtiggørelse, som jeg ikke måtte spilde.

I den første uges tid deltog jeg i onlinekurser og webinars omkring LinkedIn Recruiter, som jeg skal bruge i mit arbejde. Samtidig med udbyggede jeg mit netværk, og jeg kom i dialog med mange nye mennesker. Jeg tilbragte virkelig mange timer på LinkedIn de første uger af Corona-krisen.

Og så skete der noget .. I mit LinkedIn feed dukkede denne video op nærmest som kaldet. Jeg sprang på – og det har jeg ikke fortrudt. I løbet af de første 14 dages Corona-lockdown deltog jeg i en række 30 minutters inspirationstalks indenfor en række emner, som er relevante for mig i mit nye job:

  • Lær at sælge med LinkedIn peptalk
  • Undgå frygt med telefonen til salg
  • Sådan bruger du Instagram til at skabe salg og forretning med
  • Købscoaching – få kunderne til at vælge dig
  • De 3 trin til dit første indlæg på LinkedIn

Det fik jeg med

Jeg har fået en masse tips og tricks med, som giver ro i maven i fht. salg via LinkedIn, købscoaching og telefonsalg. Og så er der det med at lave et indlæg på LinkedIn. GYS! Det er som at ta’ tøjet af uden at trække gardinerne for. Men nu gør jeg det snart alligevel (altså deler en artikel på LinkedIn), for jeg har fået lidt værktøj i kassen nu og ro i maven. Insta – jeg elsker Insta, og nu har jeg fået ny indsigt i at anvende Insta professionelt. Det er så cool!

Og du kan også være med!

Det er virkelig stort, at Jacob Elton deler, og jeg vil gerne sige tak ved at dele videre. Jeg kan kun varmt anbefale dig at lægge vejen forbi hans LinkedIn profil. Du kan nemlig også være med!

Sidste skoledag – ny CoVirkelighed dag 37

I dag er sidste skoledag i hjemmeskolen. Knægten nåede alle sine ting, og vi skændtes overhovedet ikke om noget som helst. Yay! Det var en supergo’ hjemmeskoledag – sådan vil jeg huske hjemmeskolen! Bevares, det har været frustrerende for os begge, men det er også once in a lifetime, og vi fik det til at fungere de fleste dage. Summasummarum: Vi overlevede 4 ugers hjemmeskole. Yay!

Reklamationer modtages i øvrigt ikke. Hvis der er nogen, der vil kommentere på skolegangen eller skolelæreren (mig), så ringer de bare til inspektøren (også mig) 😅🤟🏼

Jeg kan kun håbe på, at knægten lærte en masse ting – og det gode er, at jeg også lærte/gen-lærte en hel masse ting, bl.a.:

  • Læs instruksen ordentligt, før du starter på opgaven!
  • Redigere videoer; klippe, redigere, lægge musik ind, skrue tempoet op osv
  • 9-tabellen
  • Hvordan man ganger store tal på papir
  • At kikærter kan spire
  • Tik tok

Når hverdagen er tilbage i fuld fart med tidsmangel, langsomme motorvejskøer og masser af larm, så vil jeg paradoksalt nok savne hjemmeskolen.

Måske. Ikke.

Nyt job, onboarding & kursus i personanalyse – alt på pause i ny CoVirkelighed dag 0

Solen skinnede, da jeg blev hentet fra kursus i København af min mand og søn. Det var en smuk dag at køre gennem city på, og grundfølelsen var glad. Jeg var træt, men fantastisk glad, for kurset havde været super interessant.

Jeg var på et 2-dages kursus i DISC personanalyser, som jeg skal bruge i mit job som recruiter. Det var SÅ spændende, at det føltes som om et 2-dages kursus slet ikke var nok. Jeg glæder mig til at bruge min nye viden i mit nye job!

DISC-analysen er et ikke-fordømmende værktøj til analyse af menneskers adfærdsstil og drivkraft. Det skaber et fælles sprog til øget selvforståelse samt indsigt i hvordan ens adfærd tilpasses andres adfærdsstil.

MEN …. samme aften som kurset var slut, lukkede Danmark ned. Det var nemlig onsdag 11. marts. 

Jeg nåede lige at få 6 dages intro til mit nye arbejde, plus 2 kursusdage. Jeg er SÅ presset og ked af det!!

Jeg vil så gerne i gang, jeg vil så gerne gøre en forskel og få gang i noget godt. Nu. Jeg er ikke så tålmodig!!

Nu gælder det om at få givet feedback til mine 4 prøvekaniner, som har taget testen. Jeg skal have repeteret mit kursusmateriale og læse bøgerne “Omgivet af idioter: Lær at forstå dem du ikke kan forstå” og “Omgivet af psykopater: Sådan undgår du at blive udnyttet af andre”, som er baseret på DISC modellen.

Når komfortzonen bliver en stopklods

Nogle gange oplever jeg, at min komfortzone er en stopklods for min selvudvikling. Jeg hygger mig bedst i komfortzonen, deraf navnet. Alting er trygt, forudsigeligt og vane … Der, hvor jeg udvikler mig mest, er udenfor komfortzonen; når jeg gør noget andet end jeg plejer.

Jeg siger så tit til min søn, at han bare skal springe ud i det. At alle de nye ting, han rent faktisk springer ud i, udvikler ham som menneske. Det er jo sandt. Det virker, det udvikler ham og giver ham styrke og mod på mere. Det er fantastisk at være vidne til.

Ja, det er jeg så vidne til på allerførste parket, og alligevel trænger det ikke for alvor ind i min tykke skal. Det er jo ikke kun børn, der kan udvikle sig, lære nyt og vokse som menneske. Læringsprocessen stopper aldrig – vanerne tager over, trygheden sænker sig som en dyne, der er så trygt og rart i komfortzonen.

Lige nu er jeg ikke et sted i mit liv, hvor jeg trænger til den helt store paladsrevolution, men jeg kunne godt tænke mig at ændre nogle ting, og – ja, den ændring starter jo hos mig. Hvad er det værste, der kan ske? At gå i stå, ikke at orke eller nøjes .. eller stå ud af komfortzonen et øjeblik og mærke suget i maven og mærke vingerne bære?

“Det er jo kun 3 1/2 år!”

Min mand blev fyret for 4 år siden efter næsten 20 år i en hensygnende branche. I en alder af næsten 40 måtte han overveje en ny vej. Den trygge vej var væk, og tilbage stod en masse uprøvede muligheder, han ikke havde bedt om. Han var lige blevet far for første gang, vi var nygifte … det var nu, vi skulle nyde vore gode trygge jobs. Not!

Han blev færdig som fysioterapeut i mandags. Jeg er ufattelig stolt af ham. Det nemmeste for ham var ikke at læse videre. Alt andet havde nærmest været lettere. Tilbage på skolebænken efter 20 års fravær. Et nyt liv, nye udfordringer hver dag, få rutiner, mange inputs og rigtig meget hjemmearbejde. Læg dertil nybagt far og husbond til en kone, der nærmest konstant var på jobjagt.

Vi sagde til hinanden ‘det er kun 3 1/2 år’, men når man står midt på marken og ikke kan se målet for bare pres og problemer, så er det meget lang tid. Vi klarede det. Han klarede det. Verdens sejeste mand er min. Jeg er stolt og heldig.

Jubii! Jeg er færdig!

Jubii! Jeg fik mine karakterer idag! Og det gik over al forventning; jeg fik 13 i den ene skriftlige eksamen, 11 i hovedopgaven og 6,71 i paratvidensopgaven. Dvs. et eksamenssnit på 10,94. Det er helt vildt … ! Jeg er helt vildt glad og helt vildt stolt af mig selv! Der er sgu spåner i gamle Olsen!

Paratvidenseksamen 2. maj

Det gik soso til eksamen igår. Paratvidenseksamen uden hjælpemidler, 4 timer skriftligt. Jeg er ikke imponeret! Ikke så meget over mig selv, men jeg er skuffet over de spørgsmål, der blev stillet. Jeg synes, at spørgsmålene gik for meget i detaljen. Jeg savnede at få lov til at bevise, at jeg kan bruge den viden, jeg har fået, på en konkret problemstilling – uden brug af hjælpemidler. Det er alt andet lige bedre at kunne bruge sin viden konkret end at kunne lire hele pensum af ordret.
 
2 ud af 6 spørgsmål var jeg helt og aldeles på bar bund i: En af modellerne, vi kom op i, har jeg noteret ´ikke eksamensstof´ ud for, da den blev vist i undervisningen, så den havde jeg ikke forberedt. Aktant-modellen. Flot! Jeg ved ikke, om jeg har hørt forkert i timen, men det gør jo ingen forskel nu. Jeg kunne huske 50% af modellen; hjælper-helt-modstander … jeg mangler lige objektet, modtageren, giveren, subjektet – og så skulle helten vel egentlig ikke hedde helt … men jeg demonstrerede modellen i brug, og der har jeg alle 6 roller med – uden at kalde dem ovenstående. Så måske går det an…?
 
Og et andet spørgsmål gik på awareness index i forbindelse med tracking. Dér var jeg helt blank, for jeg har uden pis aldrig hørt om det. Flot! Så 2 ud af 6 spm besvarede jeg højst tvivlsomt og vævende. Æv. Og ja, det var så mig, der ikke lige havde bidt mærke i den linie i pensum, hvor Awareness Index var defineret. Vi har aldrig anvendt det praktisk, og det er heller ikke nævnt i hverken Marketinghåndbogen, Kotler eller Lancaster & Massingham, så det er ikke et index, man underviser i på HD i afsætning. Prøvede lige før at google på awareness index, og det blev jeg heller ikke klogere af.

Nogen, der gider læse til eksamen for mig?

HOLD-NU-KÆFT, hvor er jeg smadret af at læse til eksamen hver eneste fordømte aften – og også hele næste weekend. Men det er nødvendigt.  Jeg føler mig ikke særlig tryg ved den paratvidensopgave, jeg skal til på onsdag. Onsdag om 14 dage er eksamen ‘med hjælpemidler’, så der er jeg ikke helt på røven. Den frygter jeg lidt mindre

Det forsømte forår – igen!

Jeg prøver lige at lade være med at hvile på laurbærrene og prøver at få armene ned igen. Hovedopgavekarakteren tæller 1/3 af den samlede karakter, og eksamen er nu kun 3 uger væk. To gange skriftlig eksamen – den ene har jeg det sådan set ok med, da vi må have hjælpemidler med. Men den anden eksamen … er en paratvidensopgave, dvs. ingen hjælpemidler, ingen hjælpeliner. Kun – fisk! Det gruer jeg sq for, for jeg har langt fra været den gode artige elev i år. Lektier har jeg ikke rigtig læst så meget af. Men jeg har været der – i skolen altså. Og har hørt efter. Nogle gange. Når jeg altså ikke har haft hjernen på automatpilot.
 
Eksamen er de gode elevers festdag. Jeg skal bare have røven med igennem den paratvidenseksamen. Så fra nu af; nul liv, nul skæg, men masser af læsning. Jeg startede igår med at læse markedsføringsloven, festefeste. I aften skal jeg i skole, imorgen skal jeg læse mere jura, for jeg misser skolen på mandag, fordi jeg først sent er hjemme fra forretningsrejse til Barcelona (lø-sø-ma). Så imorgen torsdag – jura. Fredag – pakke og kysse kæreste farvel. Lørdag – 6:45 afgang mod Barcelona. Mandag – retur i Kastrup 20:45. Tirsdag – lektielæsning. Onsdag – skole. Torsdag – eksamenslæsning og så derudaf.
 
Vræl. Det forsømte forår. Igen!! Min lillebror har lige skrevet ‘Nørd! Tillykke med det! Hvad skal du nu læse?’ Intet, nada, nul und nichts! Eksamen i maj er min sidste!

Jubii! Hovedopgaven er bestået!

IAA DIPLOMUDDANNELSEN: Vurdering af gruppe 8 2007
Hele vejen igennem en usædvanlig selvstændig og fremragende præstation. Gruppen har udfordret sig selv mere og er kommet længere end de fleste, måske ikke på indholdets originalitet, men på formen og processen undervejs. 

Det første møde var mere end en generalprøve. Det var et overflødighedshorn af skarp analyse, rollespil, iscenesættelse – og så en fuldstændig overrumplende essens (Dalai Lama for din mave).

Alt sammen gennemført ned i detaljen og med et stort engagement.

De kreative kom tilbage med en løsning, som matcher essens og budskab på fortræffelig vis. Måske er det ikke den mest revolutionerende kommunikation, men den tager udgangspunkt i, hvor mærket og målgruppen er i dag – og er gennemført i eksekveringen. Gruppen supplerer med flere kreative elementer, som skaber harmoni og sammenhæng i kampagnen. Elegant måde at få GAIO med i Cultura-familien.

Præsentation er velforberedt og velgennemført – og en anelse for hektisk. Det eneste tidspunkt i hele forløbet, hvor der var lidt slinger i valsen (nerver eller ivrighed?). Det udleverede dokumentationsmateriale er superbt. Kampagnen ender med at blive den foretrukne efter IAA-afstemningen.

Karakter: 11

Jubii! Hovedopgave SLUT!

Var i skole fra 16-21:45 i går. Er lettere smadret idag, men glad! Glad for, at hovedopgaven er slut. Glad for, at det gik godt.
 
Vi så alle de andres præsentationer – derfor tog det så lang tid. Vores præsentation var 3. sidst, og det gik supergodt, vi fik god respons på vores kampagne. Bagefter stemte vi om hvilken kampagne, der var den bedste. Og blandt alle de 10 kampagner, valgte vores medstuderende vores kampagne som årets bedste! Vores vejleder var også stolt og glad på vores vegne. Det var simpelthen en jubelaften!
 
Vi får vores endelige karakter efter påske. Og SÅ skal jeg igang med at læse til eksamen *gys*

Dalai Lama i din mave

Fik denne mail fra Britt på mit hold her til morgen: "Hva’ så supergruppe – har I sovet godt i nat? Jeg har sovet fantastisk – og min åndsvage migræne er blæst væk. Jeg mødte lige Camilla, da jeg stod af S-toget. Hun fløj lige op og nåede at fortælle mig at deres lærer havde sagt at vi klarede det supergodt og at vi ligger til 10 eller 11. Dejligt udgangspunkt at have nu ikk?!!  Ha’ en fantastisk dag og weekend, vi ses på mandag! :o) Britt"

Og det ER virkelig fantastisk! Det med ’supergruppe’ er ingen underdrivelse! Jeg oplever for første gang i mit liv, at gruppearbejde kan være helt fantastisk! Vores gruppe består af 6 mennesker med vidt forskellige baggrunde. Normalt er der altid en eller to, der styrer hele løbet, mens et par stykker udfører ordrer og et par stykker intet laver.

I vores gruppe knokler vi alle sammen med en sjælden set entusiasme. Vi har det sjovt, og vores samarbejde bliver faktisk bedre og bedre, idet den individuelle præstation rent faktisk optimeres af samarbejdet. Det er helt fantastisk, og jeg må indrømme, at jeg godt kunne være fristet til at prøve at arbejde mere i grupper på jobbet, end jeg hidtil har gjort. Jeg har altid fravalgt gruppearbejdsformen og har foretrukket at tage ansvaret alene for at undgå gruppefnidder og kollektiv ansvarsfraskrivelse.


Nå, men hvad skete der i går? Vi skulle mødes med vores vejleder og vores kreative team i går. Vi briefede dem i fredags, hvor vi havde lavet en superbriefing, hvor vi alle havde ’roller’ – jeg var bl.a. financial manager hos Arla og fremlagde budget, markedsandele, salg osv. Helle var læge, der fremlagde baggrunden for de bakteriekulturer, som er vigtigste ingrediens i Cultura. Vi startede i ét rum med en tilstræbet stringent clean overspillet kedelig mødeform, hvorefter vi gik ind i et andet rum, hvor vi viste de kreative, hvordan Cultura er. Vi havde aromaterapi, yogamåtter, collager, stearinlys, dæmpet belysning osv, så vi sluttede af med en god fornemmelse.


I går kom de kreative så tilbage med 3 bud på hvordan Arlas kommunikation for Cultura skal være. Vi valgte enstemmigt 3. forslag, som var så genialt og som var så meget ’Dalai Lama i din mave’. De havde fanget den lige på kornet.
Jeg prøver lige at forklare … De havde lavet 4 skitser – 1 skitse per produkt.

1) Cultura ½ liter drikkeyoghurt: Foto af to ½ liters Cultura, der ’kysser’. Tekst: ’½ liter kærlighed med skruelåg’
2) Cultura 1 liter karton: Foto af 1 liters karton, der hælder yoghurt ud. Tekst: ’1 liter omsorg med skruelåg’
3) Cultura portionsbæger med müsli og ske: Foto af produktet svævende med skygge. Tekst: ’250 g indre ro med müsli og ske’
4) Gaio Cultura ½ liter bæger: 3 bægre Cultura Gaio, hvor det ene bæger balancerer ovenpå de to andre. Tekst ’½ liter balance med låg’

Når man tænker på, at vi har kommunikeret, at essensen af Cultura-mærket er ’Dalai Lama i din mave’, så er det ramt lige på kornet. Det er fantastisk dygtigt gjort af de kreative – som jo altså selv er studerende!

Eksamensræs

Pust! Lørdag og søndag lavede vi gruppearbejde. Det gik rigtig godt – vi har fået lavet en superfin opgave! Jeg har arbejdet en del på den mandag , tirsdag og onsdag.
 
I går var vi så til vejledermøde, som var en prøveeksamen – og det gik bare skidegodt! Vi fik super meget ros, og vores vejleder var vild med vores måde at gøre tingene på, samt vores pointe. Vi arbejder jo med at repositionere Cultura, og så nærmest for sjov sagde jeg: "Cultura er Dalai Lama for din mave". Det er så blevet vores pointe, og vores vejleder er vild med det!
 
Så vi er næsten klar til på fredag, hvor den endelige bureaubriefing finder sted. Dér er det knald eller fald! Resultatet af vores hovedopgave afhænger af, om de kreative forstår vores brief og vender tilbage med et kampagneoplæg, vi kan bruge til noget.
 
Vi har nogle ting, vi kan gøre bedre og præcisere, så vi mødes i dag hos Helle kl. 17 og laver de sidste ting på opgaven.
 
Når præsentationen imorgen er skudt af, kan vi holde ‘friweekend’. Jeg har sindssygt mange ting, jeg skal nå!
 
Den 14. marts får vi debrief fra de kreative ved et midtvejsmøde, og den 21. marts får vi den endelige præsentation af deres kampagneoplæg. Derefter går vi i hi igen og laver den endelig briefing færdig, som vi skal præsentere ved eksamen 28. marts. Derefter skal jeg i skole et par onsdage til efter påske og så er der eksamen 2. maj og 10. maj.

Kærlighed på overarbejde

Det moderne parforhold er i krise. Familien er i krise. Hvad der engang var indlysende og nødvendigt, er nu et tilvalg på betingelser. Overbelastningen af parforholdet er en kendsgerning.

For så længe siden, at det bliver meningsløst at sætte tal på, blev familien en nødvendighed for artens overlevelse, fordi opgaven med at bringe børn i vej oversteg kvindens ressourcer. Snedige mekanismer udvikledes for at få denne konstruktion til at hænge sammen. Især fik sex og følelsesmæssig binding en kolossal betydning.

Siden er mennesket så lokket ind i familien med forelskelse, sex og kærlighed som lokkemidler, hvorefter nødvendigheden klarede resten.

Og sådan gik der en uendelighed. De seneste 30-40 år har forandret denne stabile tilstand totalt. Familiens nødvendighed er pist borte, mere eller mindre tømt for funktioner. Dette forstærkes yderligere af vor kulturs ekstreme focus på individet, og alle de oppustede krav om livskvalitet som afledes heraf. 

Væk er nødvendigheden. Tilbage hænger så fritsvævende de gamle lokkemidler, som ufortrødent presser folk ind i parforhold, hvis holdbarhed nu står og falder med kærlighedens glød. Og ikke nok med det, parforholdet er også blevet skueplads for hæmningsløst lykkekrav. Der er jo ingen anden begrundelse end permanent følelsesmæssig forløsning og tilfredsstillelse. Partneren skal agere sexguru, soulmate, intellektuel sparring, hyggeven og meget mere. Det hele skal fungere optimalt, man har jo kun ét liv.

Kærligheden er kommet på hårdt overarbejde, og kan ikke klare opgaven. Nødvendigheden mangler. Det er det morderne parforholds udfordring.

Der er uoverensstemmelse mellem livsvilkår og parforholdets funktioner. Hvis familien skal bestå, må parforholdet på aflastning. Krav og forventninger må afspejle det mulige. Det individfikserede og selvrealiserende menneske må rette fokus andre steder hen end KUN partneren: Alle de opskruede lykkeforventninger kan ikke længere realiseres kun ét sted.

Folk må stille sig tilfreds med det, et parforhold kan, og søge resten andetsteds. Et parforhold kan give tryghed og kontinuitet. Det er den bedste ramme for dine børn. Du kan få god sex (hvilket er meget tilgivende). Og med lidt held kan du realisere dele af dit følelsesliv.

Kræv ikke mere. Forvent ikke mere. Brug også resten af verden.
(Frit efter Hans Hansen)

Nul Weekend – igen!

Endnu en weekend, hvor jeg ikke har holdt weekend. Det er nu 3 uger siden, at jeg har holdt weekend. Piv. Men jeg er selv ude om det! I denne weekend var jeg dog ikke til messe hele weekenden ligesom sidste weekend, men jeg mødtes med min gruppe for at lave hovedopgave sammen med dem lørdag fra 10-17:30 – og så igen igår fra 10-14. Så gik den weekend! Jeg skal til eksamen i første runde af hovedopgaven på fredag. Onsdag er det knald eller fald for vores foreløbige opgaveløsning på vejledermøde, så jeg håber virkelig det bedste.
Vi laver opgave om Cultura syrnede mælkeprodukter. Først skal vi lave en bureaubriefing, som skal præsenteres fredag – og lige godkendes af vores vejleder på onsdag. Derefter skal vi lave en direktionspræsentation af det oplæg, bureauet kommer tilbage med – dvs. selve kampagnen og deraf følgende mediaplan osv. Det foregår 28. marts, og der er lige et par hurdler på vejen inden. Det bliver vældig spændende, og jeg er meget positiv over kvaliteten af vores samarbejde i gruppen, så indtil videre er det en god oplevelse … omend en smule stressende, som eksamen jo altid er.
Jeg holdt middag igår for min far, hans kæreste, min bror og svigerinde. Det var simpelthen så hyggeligt. Og jeg fik gode gaver! Jeg fik den Ipod, jeg ønskede mig. Den røde Ipod (Product)X, hvor man støtter de aidsramte i Afrika ved købet. Den tanke kan jeg meget godt li’ – og så er farven jo super. Og mit navn er indgraveret. Min brors familie gav mig spinningsko. Jubiiii … mine helt egne spinningsko!
Er snart spinningpro …. har også spinningbukser med indbygget ble i måsen. Min popo er nemlig meget ømfindtlig, så jeg var i Ritter Sport og fik et par superfikse cykelbukser, der ikke har en stram elastik lige under balden eller midt på låret, men en blød elastik under knæet, så det ser nogenlunde fornuftigt ud og ikke giver indtryk af, at jeg har fire balder eller fire knæ.