I juli 2008 besluttede jeg mig for at blogge – og jeg valgte WordPress. Det har jeg aldrig fortrudt. Men 11 år er længe siden .. I 2008 var jeg 36 år, ugift med kæreste, uden børn. Vi havde to solide jobs, og finansgrisen havde ikke ramt os endnu. Vi var på charterferie på Gran…
Kategori: at miste
Når der bliver stille på forældreintra …
Da vores søn var lille, var dagene lange og til tider nærmest endeløse. At vælge den rigtige barnevogn virkede som en livsvigtig investering, men blot et år senere var den overflødig. Det samme med bæreselen, klapvognen, højstolen og alle de andre ting, som vi læste sikkerhedsblade og anmeldelser på og nøje udvalgte. Nu er der…
19 år er længe siden
Min mor døde for 19 år siden i aften. Klokken 20:15 en lørdag aften i januar 2000 trak hun vejret for sidste gang. Jeg undrede mig over, at bilerne fortsatte med at køre på ringvejen nedenfor hospitalet, for verden stoppede lige der. Men verden stoppede ikke, og nu er der gået 19 år. Den lørdag…
Långsamt leder också någonstans
Jeg fik den mest fantastiske fødselsdagsgave af min mand. Igen. Denne gang var det ikke billetter til Sarah Connor eller en ipad. Det var billetter til en koncert med Lisa Nilsson. Lisa Nilsson! Ja, du kender sikkert Lisa Nilsson, men Lisa Nilsson er for mig helt særligt. “Himlen runt hörnet” udkom for 25 år siden…
9. December – børn, unge & sorg
Vi var i Lyngby Storcenter i dag, og der stod Børn, Unge & Sorg og solgte nissehuer for 20kr. Overskuddet går til foreningens arbejde med at hjælpe sorg-/kriseramte børn og unge op til 28 år. Jeg købte straks en nissehue via Mobilepay. Jeg mistede selv min mor for 18 år siden, da jeg var 27,…
Kære Kitty!
Jeg begyndte at skrive dagbog i 1984, da jeg var 12 år gammel. Mine forældre havde købt en fin kinesisk bog med silke- og læderomslag på en rejse til Stockholm, og den blev min første dagbog. Jeg startede hver dag med at skrive ‘Kære Kitty’ – og ja, så kan du sikkert godt gætte, hvem…
Altid Berlin
Vi skulle hente mad til nytårsaften i KaDeWe, og på vej derhen krydsede vi det hyggelige julemarked ved Gedächtniskirche. På den modsatte side af vejen var der et hav af blomster, lys og breve til minde om de 12 ofre for angrebet på julemarkedet 19. December. Vi stod der et øjeblik sammen med de mange…
The Last Christmas
Da min mand fik en sen opringning og sagde noget i stil med ‘jeg vidste det, han er død?’, så vidste jeg, at George Michael var død. Jeg famlede efter min telefon og satsede på hurtigt at kunne påvise, at det var en hoax, men .. nej, desværre 😢 Det er alt for tidligt, jeg…
Ich bin wie gelähmt ..
Jeg er helt lammet over det, der sker i Berlin. Det er vores by, der er ramt. Jeg kan mærke angsten stikke i hjertet, og jeg affærdiger følelsen. Mine tanker går til ofrene og deres pårørerende. Ich bin wie gelähmt .. In Gedanken bin ich bei den Opfern und Ihren Angehörigen in Berlin. 😢
Dengang 1999 var lysår væk ..
Der var engang, hvor vi festede som om det var 1999. 1999 var mange lysår væk, det var noget nær uvirkeligt. Først i aften stoppede festen, da Prince døde. En stor del af soundtracket til min ungdom. De bedste fester, de vildeste dansemoves, de uendelige sjælere og knusende hjertesorger. Musikken bar os igennem med glamour,…
Valentinsdag
Valentinsdag og årsdagen for terrorangrebet sidste år. Sidste år føltes det paradoksalt, at så meget had fyldte byen netop på denne dag. I år fyldes byen af kærlighed og håb. På trods. For ud af det onde, det definitive og ikke mindst de to mænds frygtelige skæbner fødes kærlighed og håb. Tak ❤
Nytårsaften
Nytårsaften er tit noget mærkeligt noget. Da jeg var yngre var forventningerne altid skruet helt op, og det blev altid lidt af en fuser. Opreklameret. Jeg har stået på Frederiksberg i stiv frost en sen nytårsaften med alle mine ting i 3 blå Ikeaposer efter at være gået fra min exkæreste, fordi han ville spille…
16 år er længe siden
Min mor døde for 16 år siden her til aften klokken 20:15. Dengang var det en lørdag aften. Det er vildt. Så længe siden nu. Jeg havde faktisk glemt det, men min mand mindede mig om det. Det er mærkeligt, at dén årsdag blegner med tiden. Hendes fødselsdag glemmer jeg aldrig, men hendes dødsdag går…
Mens blomsterne blomstrer i November …
Mens blomsterne stædigt blomstrer i altankassen i November, dør unge mennesker for terroristernes hånd. Verden er vanvittig. De, der skulle leve, dør – og de blomster, der burde være afblomstret, blomstrer. Jeg kan ikke finde mening i det, og det berører mig dybt, at vi ikke kan leve sammen i fred. Jeg ser på min…
Den åbne dør
Da min mor fik konstateret kræft, var jeg lige blevet 28 år og kendte intet til kræft, andet end at det betød døden. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle gå hen; min verden var væltet, jeg var mere bange, alene og ked af det end nogensinde før. Jeg vidste intet om småcellet lungekræft, eller hvordan jeg kunne…
Tillykke mor!
Min mor ville være fyldt 74 år i dag, hvis hun havde levet så længe. Men det er snart 16 år siden, at hun døde. Jeg savner hende hver dag i de små øjeblikke, hvor jeg har et særligt behov for at tale med hende om stort eller småt. Lysten til at dele mine oplevelser…
Legoland
Lørdag morgen ringede vækkeuret til sædvanlig hverdagstid 5:25 – men i dag var det bare for sjov, for vi skulle til Legoland. Vi var allerede på vej inden klokken 8, med smurte boller i poser, en termokande med kaffe og højt humør. Vi var ved Legoland ved 11-tiden, og vi parkerede 50 meter fra hovedindgangen. Vejrudsigten…
Sensommer øjeblikke
Vi startede dagen med den dejligste fødselsdagsbrunch ved havet. Solen gnistrede og dansede, og det blev så lunt, at korte ærmer var tilpas. Det var dejligt at slappe af i godt selskab med gode venner. Det var ikke fordi jeg gad, da vi kom hjem ved 16-tiden, men jeg havde altså en løbetur på programmet….
‘Hvis mormor ikke havde røget, havde jeg mødt hende!’
Knægten og jeg skulle ud og handle i lørdags, og da vi holdt for rødt lys gik blomsterhandleren og røg en cigaret, mens hun pakkede sine blomster sammen. ‘Ad!’ sagde knægten fra bagsædet – ‘hvor klamt, hun ryger en cigaret!’. Jeg irettesatte ham og sagde, at det ikke er pænt at sige, men han afbrød…
mammalade 