Den åbne dør

Da min mor fik konstateret kræft, var jeg lige blevet 28 ĂĄr og kendte intet til kræft, andet end at det betød døden. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle gĂĄ hen; min verden var væltet, jeg var mere bange, alene og ked af det end nogensinde før. Jeg vidste intet om smĂĄcellet lungekræft, eller hvordan jeg kunne…

Tillykke mor!

Min mor ville være fyldt 74 ĂĄr i dag, hvis hun havde levet sĂĄ længe. Men det er snart 16 ĂĄr siden, at hun døde. Jeg savner hende hver dag i de smĂĄ øjeblikke, hvor jeg har et særligt behov for at tale med hende om stort eller smĂĄt. Lysten til at dele mine oplevelser…

Legoland

Lørdag morgen ringede vækkeuret til sædvanlig hverdagstid 5:25 – men i dag var det bare for sjov, for vi skulle til Legoland. Vi var allerede pĂĄ vej inden klokken 8, med smurte boller i poser, en termokande med kaffe og højt humør. Vi var ved Legoland ved 11-tiden, og vi parkerede 50 meter fra hovedindgangen. Vejrudsigten…

Sensommer øjeblikke

Vi startede dagen med den dejligste fødselsdagsbrunch ved havet. Solen gnistrede og dansede, og det blev sĂĄ lunt, at korte ærmer var tilpas. Det var dejligt at slappe af i godt selskab med gode venner. Det var ikke fordi jeg gad, da vi kom hjem ved 16-tiden, men jeg havde altsĂĄ en løbetur pĂĄ programmet….

‘Hvis mormor ikke havde røget, havde jeg mødt hende!’

Knægten og jeg skulle ud og handle i lørdags, og da vi holdt for rødt lys gik blomsterhandleren og røg en cigaret, mens hun pakkede sine blomster sammen. ‘Ad!’ sagde knægten fra bagsædet – ‘hvor klamt, hun ryger en cigaret!’. Jeg irettesatte ham og sagde, at det ikke er pænt at sige, men han afbrød…

Om sorg

Da min mor blev syg og døde i 1999-2000 skrev jeg mig ud af sorgen. Jeg havde rent faktisk en hjemmeside, som min hjemmesideleverandør var sĂĄ fiks at fĂĄ slettet, hvor jeg skrev om det at være ung og i sorg. Det er nemlig helt anderledes end at være ældre og i sorg. NĂĄr man…

Fravalg af vaccine er ikke en personlig sag

Som du mĂĄske ved er jeg glad for Berlin, og jeg læser med i tyske nyhedsmedier og mamablogs hver dag. Jeg har kunnet følge udviklingen fra et lille mæslingeudbrud til det største udbrud af mæslinger siden 2001 i Berlin.  Netop nu diskuterer man at indføre “Impfplicht” – altsĂĄ vaccinepligt for at stoppe udbruddet – dels fordi…

I det næste værelse

Her til aften klokken 20:15 er det 15 ĂĄr siden min mor døde. Vi taler tit om hende, vi sørger for, at hun er en del af vores liv ved at fortælle historier om hende. Det havde været skønt have hende her ❤ Death is nothing at all. It does not count. I have only…

Uden vidner

Da vi var pĂĄ vej i seng forleden, sad der en Mejeredderkop pĂĄ væggen. Knægten opdagede den, og som vi (voksne) normalt gør, nĂĄr vi støder pĂĄ kræ indendørs, sĂĄ ryger de hurtigt i toilettet eller ud af vinduet. SĂĄ – snup, og sĂĄ lĂĄ den i toilettet. Og sĂĄ brød knægten helt sammen. Han…

I forreste række

Fredag aften døde min mands moster alt for tidligt af kræft. Hendes forløb mindede alt for meget om min mors; kort, hĂĄrdt, nĂĄdesløst, smertefuldt og uafvendeligt. Tilbage sidder en familie med et hul i midten. Vores familie blev igen lidt mindre, og vi kommer til at savne en kær gæst i vores hjem. Et vigtigt…

Et andet liv

Lørdag aften spiste vi middag pĂĄ kroen, hvor vi holdt vores bryllup for 5 1/2 ĂĄr siden. En af retterne pĂĄ menukortet var en genganger fra vores bryllupsmenu … den enestĂĄende hummerbisque. Den var nøjagtig som dengang. For 5 ĂĄr siden sad vi med maverne fulde af sommerfugle – og i min mave boltrede vores…

Dejligt efterĂĄr

NĂĄr jeg nu sidder her og har badevagten, mens min søn tager bad og pjasker bag badeforhænget, sĂĄ tænker jeg ofte ‘de tog fejl’. Bag os ligger en fantastisk dag med bondegĂĄrdsbesøg, hvor vi var afsted med gode venner og deres jævnaldrende søn. De to drenge lo den reneste klare perlende latter, da vi spiste…

Helt viildt gammel – med et smil

Da jeg var helt lille, vĂĄgnede jeg af og til om natten og var bange for at blive voksen. Da jeg blev teenager ville jeg bare være voksen asap. Og jeg stoppede ikke, jeg tog ikke engang en pause undervejs. SĂĄ blev jeg 18, 19, 20 og sĂĄ flyttede jeg e-n-d-e-l-i-g hjemmefra. Ud i det…

Frisk luft under vingerne

Jeg har svært ved at holde mig i ro for tiden. Jo, jeg vil gerne vinde den fjollede challenge, men .. det er ikke bare det, der gør tricket for mig. Jeg har virkelig brug for den indre ro og ekstra energi, som jeg fĂĄr af at røre mig. SĂĄ jeg gik 3 km i…

Op ad bakke

Det var mit forslag; at vi skulle tage pĂĄ Bakken i dag. Det var fint vejr, og det virkede ogsĂĄ som om Nicholas’ dagform var god, sĂĄ hvorfor ikke? Hmmm … skulle mĂĄske have gættet pĂĄ, at det var en dĂĄrlig idĂ©, da han faldt i søvn pĂĄ vej derud, snorksov i den lange kø…

Den sværeste tekst

Sidder her og skal bestille en bĂĄrebuket til en, der rent faktisk slet ikke skulle have en bĂĄrebuket. Han skulle faktisk overhovedet ikke have haft blomster, for jeg tror ikke, at han var typen til blomster, da han levede. Og det er netop det, der er sĂĄ skævt! Lige nu og her kan jeg ikke rigtig…

Sommerhus kind of girl

Jeg ved det jo godt inderst inde; at jeg er sommerhustypen. Mine forældre købte sommerhus i 1977, da jeg var næsten 5 ĂĄr. Stort set alle mine ferier gik til Rørvig. Sommerhuset var mit helle. Jeg elskede og elsker at være der, og det var ogsĂĄ der, jeg flygtede hen efter min mors begravelse i…

Hvor er du?

Da jeg var ung, havde jeg to veninder, som med et par ĂĄrs mellemrum mistede en forælder. Vi var meget unge, og jeg vidste ingenting, sĂĄ jeg lod bare som ingenting og fortsatte bare med at være en normal veninde. Da jeg selv oplevede at miste min mor nogle ĂĄr senere, oplevede jeg, at flere…

Sorg Agre

Her til aften præcis klokken 20:15 er det 14 ĂĄr siden, at min mor døde. En smuk klar januaraften fortsatte bilerne med at køre, mens min verden stoppede for en stund. Siden da er livet gĂĄet videre, og tiden læger alle sĂĄr, men ikke savn. Jeg savner min mor ofte, i øjeblikke og i samme…

Opgiver du (ogsĂĄ) lidt efter lidt?

For at være ærlig sĂĄ gør jeg. Opgiver lidt efter lidt. Umærkeligt. Ubevidst. Kunne du slĂĄ kolbøtter som barn? Stod du pĂĄ hænder i tide og utide? Kunne du gĂĄ i spagat? Og hvad med kraftspring? Stod du pĂĄ et ben og tog strømper pĂĄ? Hvad nu hvis jeg nu spørger dig, om du kan rejse…