Selvom vi hver dag har læst “Villads fra Valby holder jul” og “Sebastians Jul”, så kan jeg simpelthen ikke redegøre for, hvor December blev af. Zoooom, sagde det, og så var det jul, og rigtig mange har allerede ferie. Jeg har én enkelt arbejdsdag tilbage i år, og det er i morgen. Julemåneden har været…
Sidste stik
Fredag morgen var vi til 5-års undersøgelse hos lægen. Knægten var ikke begejstret ved tanken om, at han skulle vaccineres, og han ville gerne vide, hvorfor han skal stikkes. Jeg forklarede ham, at vaccinationerne er en slags skjold mod sygdomme, som man får sprøjtet ind under huden. Jeg fortalte ham, at mormor ikke fik vaccinen,…
Suk, klage, jammer og nød
Jeg vågnede op torsdag nat med den ondeste migræne. Jeg kunne simpelthen ikke stå på benene, og vi havde ingen hovedpinepiller, så min mand var så sød at stå ud af sengen og direkte ud i mørket inden klokken slog 6 på jagt efter hovedpinepiller. Jeg har aldrig haft så ondt i knolden før, og…
Uden vidner
Da vi var på vej i seng forleden, sad der en Mejeredderkop på væggen. Knægten opdagede den, og som vi (voksne) normalt gør, når vi støder på kræ indendørs, så ryger de hurtigt i toilettet eller ud af vinduet. Så – snup, og så lå den i toilettet. Og så brød knægten helt sammen. Han…
Panikken breder sig
Jeg vågnede for 3 uger siden med stærke jagende smerter bag højre øre. Ja, dét øre. Øret med svulsten. Altså, det øre, hvor jeg har fået opereret cholesteatom væk fra 2 gange. Jeg blev slået af panik, og jeg sov selvfølgelig ikke mere den nat, men lå og prøvede på at forberede mig på at svulsten æder…
Lucia forberedelser
I morgen skal knægten gå Lucia, og vi hører brudstykker af den velkendte gamle Lucia-sang. Han er stolt, og han glæder sig. Og det gør vi også. Her til aften bagte jeg lussekatter til at tage med i børnehaven til morgenkaffen i morgen. Dejen blev blød, gul og elastisk. Den bedste dej, jeg nogensinde har…
Ud af hovedet
Vi sad i går aftes og koordinerede lister for alt det, der skal nås inden jul. Når det er sat ned på papir, kommer det ud af hovedet. Det er rigtig rart, for selvom der stadig er meget at gøre, så er der styr på det med en god plan. Med en god plan ved…
En gaståge af uforløst energi
Vi hænger lidt i bremsen i de her dage; vi har lidt knas med årstidens sædvanlige energiforladthed, snotnæse, ondt i halsen, feber og hoste. Denne weekend har været helt i aflysningernes tegn; jeg skulle have været til julefrokost fredag, og vi skulle alle have været i julebio lørdag, men aflyste begge dele. Lørdag var vi de måbende…
Handicappet?
Først og fremmest er ADHD et ‘anerkendt’ handicap. Det er et megatungt ord at få hæftet på sit barn, vil jeg lige indskyde. Men hvad betyder det egentlig at være handicappet? Et handicap er en permanent fysisk eller psykisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Et handicap defineres som funktionsnedsættelser, der har konsekvenser for livsførelsen. Det skal altså…
Nissen flytter ind
Heldigvis viste det sig, at nissen er flyttet ind igen her den 1. December og planlægger at holde jul her. Han havde en Thomas Tog chokoladekalender med, og det var et kæmpehit hos vores søn. Da vi havde læst 3. kapitel i “Villads fra Valby holder Jul” her til aften, slukkede jeg lyset, og han…
Risengrød
Vores søn spiser meget risengrød. Han er ikke særlig interesseret i mad, men risengrød – det vil han altid gerne have. Så jeg laver risengrød i hvert fald en gang om ugen. I begyndelsen var det totalt stressende at lave risengrød, for det tager sin tid, og det brænder på, hvis man ikke passer på….
Lys i mørket
Julen nærmer sig, året går på hæld, skift til vinterdæk, julegaver, fester, snot, hoste, hygge, æbleskiver, julekort, travlhed, få arbejdsdage, meget at lave, ingen tid .. Det er dén tid på året. Den hyggeligste og allermest travle tid. Vores kalender er allerede spækket, og jeg er ved at vælge fra. Det er nødvendigt for at…
Når uvidenhed er konge …
Den omverden, altså. Det er svært at stå der med diagnoser som autisme og adhd, som folk tror, at de ved alt om. Flere i vores omgivelser siger ofte ‘der er intet galt med ham’ og affærdiger dermed al vores viden og alle vore bekymringer. Det er i min verden en lodret afvisning, og jeg skal…
Aflysninger på vej
Lørdag morgen vågnede vi ved et brag. Knægten lå på ryggen på badeværelsesgulvet og skreg i vilden sky. Han havde slået hovedet, og han skreg af smerte, chok og skræk. Lidt efter forklarede han, at han havde haft ondt i maven, og han var så stået op for at gå på toilettet og var faldet i…
I forreste række
Fredag aften døde min mands moster alt for tidligt af kræft. Hendes forløb mindede alt for meget om min mors; kort, hårdt, nådesløst, smertefuldt og uafvendeligt. Tilbage sidder en familie med et hul i midten. Vores familie blev igen lidt mindre, og vi kommer til at savne en kær gæst i vores hjem. Et vigtigt…
Kontrol er lort-nok stavet bagfra
Det der dumme øre … Det er begyndt at gøre ondt igen. Ikke hele tiden, men det kommer i jag af og til. I dag gjorde det ondt og trykkede, så jeg blæste luft op i mellemøret, som lægen har sagt, at jeg skal gøre. Det gør ret ondt, når jeg gør det, men er…
Frisk igen … eller ej
Mandag morgen vækkede vækkeuret mig – jeg var helt smadret. Jeg hostede og hostede og hostede hele natten og holdt alle om mig vågne. Jeg havde jo forestillet mig, at jeg var frisk – men jeg meldte mig syg og dykkede ned under dynerne igen. Knægten sov til klokken 10, og han var heller ikke…
Søde sløve søndag
Efter 4 dage på langs mente jeg, at vi burde se at få lidt frisk luft i dag, men knægten pegede på skyerne som årsag til, at han hellere ville være indenfor. ‘Det der, mor’ sagde han ‘det er regnskyer!’ Det måtte jeg give ham ret i. Så jeg åbnede altandøren for at lede noget frisk…
Smittefare
Torsdag havde knægten 38 i feber, fredag lå feberen på febergrænsen, men nu med snotnæse. Så jeg meldte ham syg igen fredag. Snotnæsen hænger ved endnu og har heldigvis ikke smittet mig – så vi holder os indenfor på sofaen også her på 4. dagen. Tirsdag havde jeg et møde med en kollega, der havde…
“De voksne kan også være bange”
Forleden skrev jeg om min oplevelse af Berlin muren og særlig dens fald i 1989, da jeg var 17 år gammel. I den forbindelse berørte jeg kort den grundangst, jeg voksede op med; angsten for at blive udslettet. Det er et af mine tidligste minder; at være angst for atombomben. I skolen fik vi uddelt…
mammalade 