Fredag eftermiddag startede festen med, at en af Nicholas’ venner gerne ville med hjem fra børnehave, og de to venner plagede om at fĂĄ lov til at lege. Vennens far kom i det samme, og sĂĄ var det bare en plan. Jeg tog begge raske rollinger med hjem. Ungerne legede godt sammen i smĂĄ 2…
Kategori: mor & morskab
Nul huller – og et kig ind i skolelivet!
Her til morgen skulle vi til tandlægen med Nicholas klokken 8:15. Takket være kommunens sms-service glemte vi det ikke *fløjt* – ellers havde vi glemt det, sĂĄ organiserede er vi .. jeg fatter ikke hvor den aftale blev af i min telefon, jeg gik jo her og troede, at den var smart?? Anyway, Nicholas brokkede…
PĂĄ vej ud i verden!
I gĂĄr var Nicholas ude at cykle med sin bedste ven og hans lillebror, som ogsĂĄ lige har knækket koden og er ved at lære at cykle. Nicholas lærte at cykle pĂĄ mindre end en time! Ingen støttehjul, bare dreng, hjelm og en kærlig hĂĄnd i ryggen. ‘Kast mig!’ rĂĄbte han til sin vens mor,…
Snart 5 ĂĄr
Drengen bliver 5 ĂĄr om 3 mĂĄneder, og han bruger stadig ble. Han er ikke motiveret for at opgive den. Tværtimod. For et ĂĄr siden sagde han fast, at nĂĄr han blev 5 skulle han ikke gĂĄ med ble længere. Nu taler han om nĂĄr han bliver 10 ĂĄr – eller 25. Han gĂĄr ogsĂĄ…
Om sorg og omsorg
Der sker ting, som er sĂĄ frygtelige, at man slĂĄs af ren chok, ogsĂĄ selvom man ikke er tæt pĂĄ. Det her er ikke min historie, og det er derfor, at jeg skriver lidt kryptisk. Jeg har ingen ret til at dele hendes historie, sĂĄ selvom jeg ogsĂĄ har behov for at tale og skrive om det, sĂĄ…
Jeg fik en bog
Jeg fik i starten af april en lille fin bog tilsendt fra Rosinante. “Derfor hopper jeg” hedder bogen, som er skrevet af 13-ĂĄrige Naoki Higashida, som har autisme og har begrænset sprog, men som til gengæld mestrer at udtrykke sig skriftligt. Som du mĂĄske har læst her pĂĄ bloggen, har bogen været helt fantastisk læsning for mig,…
Sol, sæbeblobler & samlekort
Det var fantastisk vejr i dag, og da vi kom hjem fra vores succesfulde shoppingtur, hyggede Nicholas og jeg os med at blæse sæbebobler ud over altankanten i solen. Nicholas kalder sæbebobler for sæbeblobler, og jeg nænner ikke at rette pĂĄ ham. Blobler ❤ Bagefter kiggede vi pĂĄ vores samlekort-bog fra Animal Planet. Vi mangler…
Overambitiøse yogadyrkende bollebagende stresszombier
Jeg er faktisk ved at være en smule træt af den nedladende holdning, som mange tilsyneladende har til forældres stressede hverdag. Som fx dette citat fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold: Hvis man som forældre vælger alt muligt til – som at gĂĄ til yoga, bage hjemmelavede boller og sætte fuld tryk…
Blinkesko
Der er ingen vej tilbage. Nicholas fik blinkesko sidste ĂĄr, og han var meget skuffet over, at vinterstøvlerne ikke kunne blinke. SĂĄ i dag skulle vi købe blinkesko til ham. Tidligere har jeg købt sko pĂĄ nettet til ham, for tidligere sko-indkøb har været problematiske. Men nu tog vi chancen efter frokost. Nicholas faldt næsten…
PĂĄskeblues
Det blev til 5 skønne afslappede dage med sol og regn i Rørvig. Vi kom hjem i gĂĄr, og i dag er det bare almindelig tirsdag. Suk. Jeg har mere end almindeligt svært ved at finde melodien i dag. Forleden sad jeg i solen pĂĄ terrassen og lavede ingenting. Nu sidder jeg her og laver…
Sommerhus kind of girl
Jeg ved det jo godt inderst inde; at jeg er sommerhustypen. Mine forældre købte sommerhus i 1977, da jeg var næsten 5 ĂĄr. Stort set alle mine ferier gik til Rørvig. Sommerhuset var mit helle. Jeg elskede og elsker at være der, og det var ogsĂĄ der, jeg flygtede hen efter min mors begravelse i…
Sommerhus med syrlig bismag
Skønne langsomme dage i sommerhus – tempoet er langsomt, og vi tilbringer meget tid udenfor i solen. Sommerhuset er lejet – det er charmerende grimt; et gammelt mørkt bjælkehus med sin egen hygge, men desværre ogsĂĄ med en 70er tilbygning i gasbeton. Vi er i Rørvig. Min far er her ogsĂĄ, men han vil ikke…
Den store brune pose
Bag vores dør har jeg en stor pose stĂĄende med tøj, der skal repareres. Den pose er pĂĄ top 5 over ting, jeg aldrig fĂĄr gjort noget ved. Men i dag fik jeg støvet reparationerne af: Der er frakken, som jeg købte i gymnasiet i 1989, som er ankellang og supervarm takket være længden om vinteren….
Boller med tandsmør
Det er ikke en hemmelighed, at vores søn spiser selektivt. Meget selektivt. Lige for tiden er det risengrød næsten hver aften. Alt andet afviser han. Vi kan og vil ikke presse ham og sige ‘hvis du ikke spiser det, der er, fĂĄr du ikke noget’. SĂĄ spiser han bare ikke noget. I flere dage –…
Om at holde fast i nogen
Jeg lærte en helt vidunderlig ting pĂĄ et autismekursus med Bo ElvĂ©n i efterĂĄret omkring fastholdelse. PĂĄ det tidspunkt vidste jeg ikke, at den info, jeg lagrede i hjernebarken den aften ville fĂĄ sĂĄ stor betydning. Nicholas havde mange nedsmeltninger omkring det tidspunkt, og jeg indfangede ham. Han kæmpede, og jeg kæmpede for at holde…
Post-op dag 6 – mareridt & morgenlur
Jeg vĂĄgnede ved midnat af et seriøst mareridt. Jeg havde bare sovet en times tid. Jeg kunne ikke falde i søvn igen, for nĂĄr jeg lukkede øjnene kørte mareridtet videre som en film. Jeg mĂĄtte hente et blad og lĂĄ og læste en times tid, før jeg prøvede at sove igen. SĂĄ begyndte øret at…
Kig med: Inklusion – hvor svært kan det være?
Jeg har lige set Inklusion – hvor svært kan det være? (DR2), som blev vist i sidste uge. I Ă©n og samme familie findes den vellykkede inklusion og den fejlslagne inklusion, og i programmet følger man sideløbende familiens to børn, der har hver deres diagnose. Se programomtalen: Familien Stendys kender alt til de sorger og glæder,…
Post operation dag 5 – knyt sylten og sid stille!
Alle mine følelser sidder helt ude i øret hos mig,selvom det ikke gør specielt ondt længere. I gĂĄr spiste jeg 3 Ipren, og det var det. I dag har jeg ikke spist piller endnu overhovedet. Men her til morgen var mit øre og min kind rødt, da jeg stod op, og mit hoved føles varmt…
Spred viden om autisme
Jeg læser stadig ‘Derfor hopper jeg’, og jeg kunne læse den hele pĂĄ et par timer, hvis det var. Men jeg læser den bid for bid. Kapitlerne er korte og letlæste. Men indholdstunge. Dette kapitel efterlod mig nærmest ĂĄndeløs og fik tĂĄrerne til at presse sig pĂĄ. Ta’ et øjeblik og læs med. I dag…
‘Se pĂĄ mig, nĂĄr jeg taler til dig’
Som fortalt i gĂĄr er jeg i gang med at læse ‘Derfor hopper jeg’ af Naoki Higashida. Den er sĂĄ tankevækkende. Som en sidegevinst indser jeg ogsĂĄ selv, at jeg kender nogle af tingene fra mig selv – fx det med manglende øjenkontakt i kapitel 11. ‘Se pĂĄ mig, nĂĄr jeg taler til dig’ var et…
mammalade 