Efter en hektisk weekend med masser af planer og gøremål, så er det rart med lidt stille mandag.. Vi er jo startet på 5:2 kur light. Dvs vi spiser rimelig normalt med vores måltidskasser fra RetNemt.dk 4 gange om ugen, og så kører vi 2 dage med faste a’la 5:2 kur. Jeg bliver vildt sulten på…
Kategori: mor & morskab
Fredagslegeaftale
Fredag eftermiddag startede festen med, at en af Nicholas’ venner gerne ville med hjem fra børnehave, og de to venner plagede om at få lov til at lege. Vennens far kom i det samme, og så var det bare en plan. Jeg tog begge raske rollinger med hjem. Ungerne legede godt sammen i små 2…
Nul huller – og et kig ind i skolelivet!
Her til morgen skulle vi til tandlægen med Nicholas klokken 8:15. Takket være kommunens sms-service glemte vi det ikke *fløjt* – ellers havde vi glemt det, så organiserede er vi .. jeg fatter ikke hvor den aftale blev af i min telefon, jeg gik jo her og troede, at den var smart?? Anyway, Nicholas brokkede…
På vej ud i verden!
I går var Nicholas ude at cykle med sin bedste ven og hans lillebror, som også lige har knækket koden og er ved at lære at cykle. Nicholas lærte at cykle på mindre end en time! Ingen støttehjul, bare dreng, hjelm og en kærlig hånd i ryggen. ‘Kast mig!’ råbte han til sin vens mor,…
Snart 5 år
Drengen bliver 5 år om 3 måneder, og han bruger stadig ble. Han er ikke motiveret for at opgive den. Tværtimod. For et år siden sagde han fast, at når han blev 5 skulle han ikke gå med ble længere. Nu taler han om når han bliver 10 år – eller 25. Han går også…
Om sorg og omsorg
Der sker ting, som er så frygtelige, at man slås af ren chok, også selvom man ikke er tæt på. Det her er ikke min historie, og det er derfor, at jeg skriver lidt kryptisk. Jeg har ingen ret til at dele hendes historie, så selvom jeg også har behov for at tale og skrive om det, så…
Jeg fik en bog
Jeg fik i starten af april en lille fin bog tilsendt fra Rosinante. “Derfor hopper jeg” hedder bogen, som er skrevet af 13-årige Naoki Higashida, som har autisme og har begrænset sprog, men som til gengæld mestrer at udtrykke sig skriftligt. Som du måske har læst her på bloggen, har bogen været helt fantastisk læsning for mig,…
Sol, sæbeblobler & samlekort
Det var fantastisk vejr i dag, og da vi kom hjem fra vores succesfulde shoppingtur, hyggede Nicholas og jeg os med at blæse sæbebobler ud over altankanten i solen. Nicholas kalder sæbebobler for sæbeblobler, og jeg nænner ikke at rette på ham. Blobler ❤ Bagefter kiggede vi på vores samlekort-bog fra Animal Planet. Vi mangler…
Overambitiøse yogadyrkende bollebagende stresszombier
Jeg er faktisk ved at være en smule træt af den nedladende holdning, som mange tilsyneladende har til forældres stressede hverdag. Som fx dette citat fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold: Hvis man som forældre vælger alt muligt til – som at gå til yoga, bage hjemmelavede boller og sætte fuld tryk…
Blinkesko
Der er ingen vej tilbage. Nicholas fik blinkesko sidste år, og han var meget skuffet over, at vinterstøvlerne ikke kunne blinke. Så i dag skulle vi købe blinkesko til ham. Tidligere har jeg købt sko på nettet til ham, for tidligere sko-indkøb har været problematiske. Men nu tog vi chancen efter frokost. Nicholas faldt næsten…
Påskeblues
Det blev til 5 skønne afslappede dage med sol og regn i Rørvig. Vi kom hjem i går, og i dag er det bare almindelig tirsdag. Suk. Jeg har mere end almindeligt svært ved at finde melodien i dag. Forleden sad jeg i solen på terrassen og lavede ingenting. Nu sidder jeg her og laver…
Sommerhus kind of girl
Jeg ved det jo godt inderst inde; at jeg er sommerhustypen. Mine forældre købte sommerhus i 1977, da jeg var næsten 5 år. Stort set alle mine ferier gik til Rørvig. Sommerhuset var mit helle. Jeg elskede og elsker at være der, og det var også der, jeg flygtede hen efter min mors begravelse i…
Sommerhus med syrlig bismag
Skønne langsomme dage i sommerhus – tempoet er langsomt, og vi tilbringer meget tid udenfor i solen. Sommerhuset er lejet – det er charmerende grimt; et gammelt mørkt bjælkehus med sin egen hygge, men desværre også med en 70er tilbygning i gasbeton. Vi er i Rørvig. Min far er her også, men han vil ikke…
Den store brune pose
Bag vores dør har jeg en stor pose stående med tøj, der skal repareres. Den pose er på top 5 over ting, jeg aldrig får gjort noget ved. Men i dag fik jeg støvet reparationerne af: Der er frakken, som jeg købte i gymnasiet i 1989, som er ankellang og supervarm takket være længden om vinteren….
Boller med tandsmør
Det er ikke en hemmelighed, at vores søn spiser selektivt. Meget selektivt. Lige for tiden er det risengrød næsten hver aften. Alt andet afviser han. Vi kan og vil ikke presse ham og sige ‘hvis du ikke spiser det, der er, får du ikke noget’. Så spiser han bare ikke noget. I flere dage –…
Om at holde fast i nogen
Jeg lærte en helt vidunderlig ting på et autismekursus med Bo Elvén i efteråret omkring fastholdelse. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at den info, jeg lagrede i hjernebarken den aften ville få så stor betydning. Nicholas havde mange nedsmeltninger omkring det tidspunkt, og jeg indfangede ham. Han kæmpede, og jeg kæmpede for at holde…
Post-op dag 6 – mareridt & morgenlur
Jeg vågnede ved midnat af et seriøst mareridt. Jeg havde bare sovet en times tid. Jeg kunne ikke falde i søvn igen, for når jeg lukkede øjnene kørte mareridtet videre som en film. Jeg måtte hente et blad og lå og læste en times tid, før jeg prøvede at sove igen. Så begyndte øret at…
Kig med: Inklusion – hvor svært kan det være?
Jeg har lige set Inklusion – hvor svært kan det være? (DR2), som blev vist i sidste uge. I én og samme familie findes den vellykkede inklusion og den fejlslagne inklusion, og i programmet følger man sideløbende familiens to børn, der har hver deres diagnose. Se programomtalen: Familien Stendys kender alt til de sorger og glæder,…
Post operation dag 5 – knyt sylten og sid stille!
Alle mine følelser sidder helt ude i øret hos mig,selvom det ikke gør specielt ondt længere. I går spiste jeg 3 Ipren, og det var det. I dag har jeg ikke spist piller endnu overhovedet. Men her til morgen var mit øre og min kind rødt, da jeg stod op, og mit hoved føles varmt…
Spred viden om autisme
Jeg læser stadig ‘Derfor hopper jeg’, og jeg kunne læse den hele på et par timer, hvis det var. Men jeg læser den bid for bid. Kapitlerne er korte og letlæste. Men indholdstunge. Dette kapitel efterlod mig nærmest åndeløs og fik tårerne til at presse sig på. Ta’ et øjeblik og læs med. I dag…
mammalade 