I aftes følte jeg, at den var helt gal. Jeg spiste dvs gumlede hårdt på størstedelen af en pose piratos. De smagte fantastisk, men det gjorde ondt at gumle. Faktisk gør det ondt at åbne munden over en stor bid, så jeg har ikke spist noget sejt eller hårdt i en uge. Spiste kun suppe…
Post-op dag 6 – mareridt & morgenlur
Jeg vågnede ved midnat af et seriøst mareridt. Jeg havde bare sovet en times tid. Jeg kunne ikke falde i søvn igen, for når jeg lukkede øjnene kørte mareridtet videre som en film. Jeg måtte hente et blad og lå og læste en times tid, før jeg prøvede at sove igen. Så begyndte øret at…
Kig med: Inklusion – hvor svært kan det være?
Jeg har lige set Inklusion – hvor svært kan det være? (DR2), som blev vist i sidste uge. I én og samme familie findes den vellykkede inklusion og den fejlslagne inklusion, og i programmet følger man sideløbende familiens to børn, der har hver deres diagnose. Se programomtalen: Familien Stendys kender alt til de sorger og glæder,…
Post operation dag 5 – knyt sylten og sid stille!
Alle mine følelser sidder helt ude i øret hos mig,selvom det ikke gør specielt ondt længere. I går spiste jeg 3 Ipren, og det var det. I dag har jeg ikke spist piller endnu overhovedet. Men her til morgen var mit øre og min kind rødt, da jeg stod op, og mit hoved føles varmt…
Vore fædre, vore mødre
Når man nu har det bedst, når hovedet holdes i ro, er der rig lejlighed til at se Netflix. Jeg faldt over ‘Unsere Mütter, unsere Väter’, som er en tysk TV serie i 6 afsnit om 5 venners skæbner under 2. Verdenskrig. Jeg har ikke set den hele, men jeg er helt grebet af serien….
Situationsrapport fra et operationssår
Jeg beklager, at min blog helt er blevet overtaget af rekreation ovenpå operation, og nu er fyldt med smerter og bekymringer. Jeg har ikke så meget overskud til andet lige nu end at sørge for at spise piller regelmæssigt, holde såret i ro og sove længe, så jeg hurtigst muligt kan komme tilbage i mit…
Små bitte skridt
Nicholas er kommet hjem. Jeg har ikke set ham i to dage. Er han vokset? Det tror jeg, at han er. Han virker større og mere modig. Han har sovet hos en ven for første gang, og det er måske den nye selvsikkerhed, han har fået, som jeg kan se. Hvor fantastisk! Jeg havde bestilt…
Hjemme igen
Jeg er hjemme igen efter operationen i går. Det var et langt større indgreb end de havde forventet, for benæderen havde bredt sig og var fx under en mm fra at nå ansigtsnerven. Jeg blev kørt ind til operation klokken 8:20, så jeg blev vel opereret klokken 9. Jeg fik øjne igen omkring klokken 12….
Dagen før dagen
I morgen klokken 7 skal jeg møde på hospitalet til operation – nu kan jeg godt mærke, at jeg så småt begynder at blive nervøs, så jeg vil gå i seng nu. Jeg har fået købt en ny hovedpude og et nyt hovedpudebetræk. Både hovedpude, fjer og pudebetræk røg ud, da puden eksploderede i vaskemaskinen. …
Spred viden om autisme
Jeg læser stadig ‘Derfor hopper jeg’, og jeg kunne læse den hele på et par timer, hvis det var. Men jeg læser den bid for bid. Kapitlerne er korte og letlæste. Men indholdstunge. Dette kapitel efterlod mig nærmest åndeløs og fik tårerne til at presse sig på. Ta’ et øjeblik og læs med. I dag…
Pre-operationstravlhed
På fredag skal jeg opereres. Og jeg fik besked på, at det var en god idé med en ren hovedpude at lægge mit nyopererede hoved på. Ergo i vaskemaskinen med hovedpuden. En tandstik skjult i vaskemaskinen prikkede hul i puden og så var der fjer i hele vaskemaskinen. Pis oss! Løse fjer er vaskemaskinen mildt…
‘Se på mig, når jeg taler til dig’
Som fortalt i går er jeg i gang med at læse ‘Derfor hopper jeg’ af Naoki Higashida. Den er så tankevækkende. Som en sidegevinst indser jeg også selv, at jeg kender nogle af tingene fra mig selv – fx det med manglende øjenkontakt i kapitel 11. ‘Se på mig, når jeg taler til dig’ var et…
“Derfor hopper jeg”
Jeg er ved at læse ‘Derfor hopper jeg’ af Naoki Higashida. Det er først og fremmest en smuk lille mørkeblå bog, hard back med omslag. Indholdet er mindst lige så smukt og enkelt skrevet. Bogen er skrevet af en 13-årig autistisk non verbal dreng. Han forklarer på en fin og enkel måde, hvordan det er at…
4 års (og en sjat) undersøgelse
Som altid overrasker Nicholas os – når jeg tror, at noget går helt i spunk, så gør han det ikke. Lægebesøget gik SÅ godt!!! Han blev målt og vejet, kigget i ørerne, pustet i ørerne, fik lyttet på hjertet og han fik mærket på nossis. Han er 106 cm høj, vejer 17 kg – og…
Så går det ikke længere …
Pga job, stress, travlhed og en lillebitte smule fortrængning har jeg udskudt, udsat, skubbet og aflyst Nicholas’ 4 års undersøgelse inkl. vaccine i mere end et halvt år. Nu er det på fredag, at vi skal til lægen, og jeg frygter det på forhånd. Jeg tror, at Nicholas går HELT i sort. Alene det at komme…
De Tunge Mødre – del 117 (opdateret)
Jeg er gået i træningsmode igen. Nupo til frokost og prøver at skrue ned for kalorier og op for motionen. 90 kilo nåede jeg op på, før jeg igen gik i panik. Jeg har øget min vægt med 38% på 10 år. Lige i overkanten, og det går ikke. Der er så mange årsager; alder,…
Ohne Happy End …
Da vi var i Berlin, købte jeg Christiane F’s bog ‘Mein Zweites Leben’. Den udkom i 2013, og den fortæller, hvad der skete med Christiane F efter bogen (og filmen) ‘Wir Kinder vom Bahnhof Zoo’. Måske skal jeg starte med at fortælle, hvorfor jeg købte bogen. Da jeg var teenager, var Christiane F et berygtet…
Når enden er god, er alting godt
En skøn weekend er til ende. Mandag i morgen. Ikke fordi vi gider – kunne være fint med lidt mer’ weekend. Vi var på biblioteket lørdag, og vi lånte en hel stak bøger. Nicholas legede med deres magnetiske legesæt, og han sagde ‘se mor, jeg har lavet en slags hjerte til dig’ Kærlighed 🙂 ❤
