Jeg har bl.a. brugt de stille uger til at hive gamle sager frem i lyset. Meget gamle sager. Da vores søn var mindre, solgte vi rigtig mange af hans babyting på loppemarked. Det finansierede en stor del af vores ferier i starten! Kasserne med resterne fra det sidste loppemarked stod stadig i kælderen. Vi var…
Tag: at miste
En sidste hilsen fra min mor – ny CoVirkelighed dag 23
Jeg har bl.a. brugt de stille uger til at hive gamle sager frem i lyset. Meget gamle sager. Allerbagerst i kælderen stod en kasse med min mors akvarelmalerier og -grej. Den har jeg haft stående i 20 år, siden min far dumpede den hos mig efter min mors død. Den er straks værre; jeg ved…
Gardinvask & legeaftale i ny CoVirkelighed dag 10
Lørdagen startede ved at solen vækkede os allerede 6:35. Naarj, det var for tidligt. Jeg trak mørklægningsgardinerne tættere sammen og puttede mig igen. Vi stod op ved 8-tiden og besøgte bedstefar ved 9-tiden. Vi rundede Lyngby Storcenter ved 10-tiden for at støtte ostehandleren dér. Det er kun Føtex, apoteket og ostehandleren, der er åben –…
Så kører hjemmeskolen i den nye CoVirkelighed på dag 6
Mors skøre skole kører overraskende godt på denne tirsdag. Knægten kalder den Mors Skrappe Skole, men tro mig; den er mere skør end skrap! Fremover følger vi knægtens normale skoleskema. Det kender han. Det er tilrettelagt efter 3. klasses niveau. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken! Det betød idræt i 1 1/2 time…
Støt lokalt i den nye CoVirkelighed dag 3
Vi fik mad fra vores lokale madpusher i Virum. Det var et bevidst valg, for vi ved, at de og mange andre i mad- og restaurationsbranche kæmper for overlevelse i denne periode. Alle større arrangementer er aflyst, og de er afhængige af, at folk prioriterer take away. Madbutikken er vores hverdagsfavorit, og vi vil gerne…
Solen skinner heldigvis – ny CoVirkelighed dag 3
Det var jo weekend, og det hele føltes nærmest normalt, og så alligevel slet ikke. Vi gør vores borgerpligt og holder os for os selv. Selvfølgelig. Solen skinnede og lokkede os ud. Vi ville gå en tur i Dyrehaven med en kop kaffe, men der var lige så mange mennesker som onsdag aften i Netto,…
Fanget! Når grænserne lukkes i en ny CoVirkelighed dag 3
Vi vågnede op til endnu en ændret virkelighed. Af en eller anden grund mener regeringen, at Corona er noget, der kommer fra ikke-danske borgere. Derfor lukker grænserne i dag lørdag klokken 12. Bom. Jeg er barn af 90’erne og åbne grænser og fri bevægelighed er for mig supervigtigt. Det er en tilkæmpet rettighed, som jeg…
Hjemmeskole & arbejde i en ny CoVirkelighed dag II
Her på andendagen skulle jeg arbejde igennem. Der skulle sparkes røv denne fredag. Jeg nåede det, jeg skulle, så det var godt. Jeg er i onboardingprocessen på mit nye job, og det betyder, at jeg har tid og mulighed for selv at nørde i det, jeg lærer. Jeg jubler ikke over det, for jeg vil…
Den første dag i resten af mit liv 😛
Den første dag i et nyt år er et af mine yndlingstidspunkter. Et helt friskt og blankt år ligger klar foran mig med endeløse muligheder. Lige til at gå ombord i. Jeg gider bare ikke lige i dag 😂 Årets første dag giver mig mulighed for at se tilbage og reflektere over det år, der…
Not driving home for Christmas alligevel
Min far aflyste vores julemiddag 1. juledag. Han var blevet forkølet i løbet af natten. Knægten blev skuffet, men ikke synderlig overrasket. Det er typisk i julen, at man bliver forkølet og snottet, når man er mange sammen. Vi havde intet i køleskabet udover rødkål og Rørvigdesserter. Vi fandt et juleåbent supermarked, hvor vi fandt…
Driving home for Christmas 🎄
Første juledag skal vi selvfølgelig slappe af, før vi i løbet af eftermiddagen kører vi til Rørvig og holder jul med min far. Han laver juleoksefilet med julebearnaise, og vi har dessert med. Vi har sjovt nok købt dessert fra Rørvigdesserter i vores lokale Irma i sidste uge til at tage med (retur) til Rørvig….
God jul, mor!
Vi nåede også at besøge min mors grav for at sætte et lys og en fin krans. Der var travlhed ven kirken i dag, da der er gudstjeneste hver time. Det ramte mig pludselig hårdt i dag, da jeg stod der ved min mors grav med min mand og min søn i det grå julevejr….
Ro på – nu!
Jeg er lige nu midt en meget stressende periode på jobbet. Jeg mærker næsten dagligt, at jeg rammer muren. Jeg har konstant for mange opgaver og for lidt tid. Jeg når ikke nok, fordybelse, kreativitet, analyse og overvejelser er der ikke tid. Ekspedere, levere, bum. Jeg når dagligt dertil hvor det kører rundt – hvor…
Newyorkerbyheart: Pebernødder a la Lagkagehuset
Vi bager disse fantastiske pebernødder a la Lagkagehuset hvert eneste år. Det er en af vores familieklassikere, og vi bager dem gerne i November, så vi har dem til HELE julen. Jeg plejer at hente opskriften på Birthe Lynggaards blog Newyorkerbyheart.com, men linket virkede ikke, da jeg søgte det for et par uger siden 😦…
Når der bliver stille på forældreintra …
Da vores søn var lille, var dagene lange og til tider nærmest endeløse. At vælge den rigtige barnevogn virkede som en livsvigtig investering, men blot et år senere var den overflødig. Det samme med bæreselen, klapvognen, højstolen og alle de andre ting, som vi læste sikkerhedsblade og anmeldelser på og nøje udvalgte. Nu er der…
Lille kat på vejen …
I går aftes blev min mand fulgt hjem af en meget kælen lille rød kat. Den var meget kontaktsøgende, og jeg gik med ned for at se til den. Jeg tog en skål med vand med, for det var tordnende varmt. Den lille kat kom straks hen og snoede sig rundt om mine ben. Jeg…
Mon ferien er forbi før den rigtig begyndte? 😱
Da vi forlod Pegnitz sidste søndag for at køre til Italien var det allerede meget varmt. I radioen advarede de om Rekord-Hitze med temperaturer mellem 38-40C. Vi kørte glade afsted mod Italien via Brennerpasset. Omkring Europabrücke virkede det som bilen var ved at gå i stå. Og ved betalingsanlægget døde den så. Der var overhovedet…
Feriens sidste vers
Påskeferien synger på allersidste vers. En aldeles fantastisk påske her i Ebbeløkke, som står i skærende kontrast til en aldeles forfærdelig påske på den anden side af jorden. Jeg krymper mig, melder mig lidt ud, lukker lidt af for verden. Det ubærlige står med store typer sort på gult. Selvom det niver i mit hjerte,…
Åh, Dylan …
Jeg var lige fyldt 20 et par uger inden jeg så første afsnit af Blævrende Bakker. Det kaldte vi hurtigt Beverly Hills, og det var ikke negativt ment, for vi elskede 90210. Dengang var det sådan, at mine forældre suverænt bestemte over fjernsynet i stuen. De ville ikke se nogen amerikansk ungdomsserie og ville se…
En tur langs søen
Efter at have været i bio med den store menu havde vi lyst til at gå en tur. Knægten forsøgte at lande sig en legeaftale, for han gad overhovedet ikke gå en tur. Det blev han nødt til. Vi gik ad min gamle løberute langs Furesøen. Der er så smukt, og det var en hyggelig…