Nærmest veggie-dag i Berlin (II)

Lige bortset fra et drys af gedefeta på tomatsalaten i aftes og æg til morgen. Det er ikke usædvanligt for os, at vi ‘glemmer’ at spise kød i Berlin – der er simpelthen så mange andre spændende ting på menuen, at kød ofte forsvinder ud af vores menu. Til frokost endte vi tilfældigt på en vegetarisk vietnamesisk restaurant.

Efter at have været på den blå legeplads, i S. Wert og i Ocelot boghandleren, gik vi videre ad Brunnenstraße i retning mod Bernauer Straße. Det var dejligt varmt, og omkring frokosttid blev vi sultne – og der lå da lige en vegetarisk vietnamesisk restaurant.

Vi forventede ikke det store af maden, men den var fantastisk. Jeg fik en anden ret end den jeg bestilte og i det her tilfælde var det mit store held, for den ret, de havde tiltænkt mig var fantastisk!

Jeg var dog så befippet over, at min suppe var konverteret til den lækreste salat, så jeg glemte helt at fotografere min mad 🥺

Der gik lige nogle øjeblikke og en enkelt mundfuld, før det gik op for mig, at de havde truffet et meget bedre valg for mig. Min salat var nemlig helt fantastisk, ren umami med alle smagsnoter i en bowl. Virkelig fantastisk. Heldigvis er der andre, der er mere vakse med kameraet #14 Bun Xa Ot

Min salat ❤️
Mums, lækker dessert ❤️

Desserten fik jeg dog fotograferet – også den var fantastisk lækker!

Det var sticky rice med kandiserede søde saftige græskarstykker i kokoscreme med drys af sesam.

– Chay Viet, Brunnenstraße 164, nær Rosenthaler Platz

16. Juli 2019

Udflugt på Brunnenstraße og i Weinbergsparken

Vi var en tur på den blå legeplads i Weinbergsparken. Soppebassinet var ikke tændt, men knægten legede, gyngede og snurrede rundt. Legepladsen har ikke helt samme magiske tiltrækning på ham. Nu er det Saturn, der trækker – her kan han prøve de nyeste games.

Jeg elsker stadig Berlins legepladser, og jeg mindes de mange fantastiske timer, vi har tilbragt her både sommer og vinter de sidste mange år.

Vi forlod parken via Brunnenstrasse, hvor vi kiggede på guldfiskene i søen; de snappede – efter hvad? Søens overflade blev konstant brudt af snappende guldfiskemunde. Vi havde kurs mod mur-mindesmærket for enden af Brunnenstrasse. På vej derned skulle vi i S. Wert i Brunnenstrasse 191. De laver de fineste plakater og andre ting med Berlinmotiver.

Vi besøgte også den skønne Ocelot boghandler/café i nr 181. Jeg kunne tilbringe timer her. Jeg elsker boghandlere, der er lidt mere end bare en boghandel. Ocelot er et bogunivers. Der er lys og luft, masser af hyggekroge, en café og både tyske og engelske bøger. Og en masse spændende og tankevækkende skriveredskaber, papir, notesbøger, blokke …

– 17. Juli 2019, Berlin

Alt godt fra haven

I mandags var jeg ude at spise med jobbet. Da vi havde udlændinge med syntes jeg, at Tivoli var en god idé. Tivoli er altid en god idé, efter min mening. Denne var det også en succes; vores gæster har været i Tivoli som børn, og det var et glædeligt gensyn.

Jeg havde læst om Gemyse, og da jeg jo selv er glad for grøntsager var det det første sted, der faldt mig ind. Gemyse handler langt hen ad vejen om grøntsager. Økologiske grøntsager i sæson og som midtpunkt i retterne, ikke blot tilbehør. Det er en chance at tage, men de fleste kan godt li’ grøntsager.

Det var en spændende aften i grøntsagernes tegn, og fordelen ved grøn mad var, at det var let for mig at falde i søvn bagefter. Der var ikke noget med urolig søvn pga natlig fordøjelse af bøf eller steg.

Grillede minimajs
Butternutsquah & melon
Fajitas med grønt og gedeost
Kæmpetomat med relish og fajita
Dansk rødspætte stegt med citron og diverese blade og smørsauce
Fantastisk is .. noget med pistacie i bunden og måske citronbasilikum-sorbet øverst?

Det var så lækker mad. Spændende og anderledes. Stedet er utroligt smukt, og det føles ikke som at være midt i Kbh eller midt i en forlystelsespark. Det føltes som at kigge ud på en frodig grøn have.

11 år er længe siden

I juli 2008 besluttede jeg mig for at blogge – og jeg valgte WordPress. Det har jeg aldrig fortrudt.

Men 11 år er længe siden ..

I 2008 var jeg 36 år, ugift med kæreste, uden børn. Vi havde to solide jobs, og finansgrisen havde ikke ramt os endnu. Vi var på charterferie på Gran Canaria, i London – og sommeren bød på en episk rejse til New York.

2008 var det sidste år i vores gamle liv. 2008 var et skelsættende år i vores liv, for det var i det år kimen til vores liv sammen for alvor blev lagt.

Juleaften 2008 friede min kæreste nemlig til mig, og lige under mit hjerte spirede nyt liv. Vi stod på kanten af det største eventyr i vores liv ❤️

Så er der købt fitnessabo 🏋🏻‍♀️

Nu er der åbnet et spritnyt træningscenter blot 2 km herfra. Introtilbud 99kr pr måned resten af året. Count me in. Eller rettere count min mand ind. Han fik nemlig idéen, meldte sig ind og efter en uges betænkningstid meldte jeg mig også ind.

Det var en nem beslutning der midt i ferien, hvor alt var sol, afslapning og blå himmel.

Træningscentret åbnede 19/8, og jeg har været der to gange nu. Følelsen i min krop er ubeskrivelig.

Allerede efter første træning føler jeg mig stærk, sund og ret sej. Plus seriøs DOMS, for jeg ramte helt rigtigt med første træning.

Da jeg trænede triceps foran spejlet med 7 kilo fik jeg øjenkontakt med mig selv, og jeg følte mig stærk. Glæden ved at træne flød gennem min krop. Jeg er stolt af min krop og det den kan.

Det er ellers lidt af et paradoks, for jeg føler mig fed og grim, mit BMI er for højt og mit kondital alt for lavt. Så spejlet er ikke min ven. Men med håndvægte i hænderne er det okay. Det magiske ved styrketræning er, at det virker på psykologisk mig allerede i det sekund, jeg griber en håndvægt.

Når jeg styrketræner føler jeg mig hverken fed, stor eller klumpet. Jeg føler, at min krop vågner og lever. Det føles godt, og jeg har savnet det.

En sommerbyge

Efter regnen i Tivoli

Mandag aften kom jeg lige ud af døren fra den underjordiske parkering ved Scandic, da jeg så, at regnen væltede ned. Jeg skulle til forretningsmiddag på Gemyse i Tivoli, og jeg havde IKKE brug for at blive gennemblødt.

Jeg flygtede tilbage i p-kælderen og hentede mit engangsregnslag, som jeg altid har i bilen. Det samme gamle engangsregnslag, som har reddet mig flere gange.

Jeg gik over i Tivoli i min lille plasticboble, og mens jeg gik stilnede regnen af. Jeg skulle blot undgå vandpytterne. Duften i den gamle have var til gengæld fantastisk ❤️

Lidt senere kom solen frem igen, og udsigten fra vinduet på Gemyse afslørede på ingen måde, at vi befinder os midt i København.

Når der bliver stille på forældreintra …

Da vores søn var lille, var dagene lange og til tider nærmest endeløse. At vælge den rigtige barnevogn virkede som en livsvigtig investering, men blot et år senere var den overflødig. Det samme med bæreselen, klapvognen, højstolen og alle de andre ting, som vi læste sikkerhedsblade og anmeldelser på og nøje udvalgte.

Nu er der gået 10 år, og det føles som ingen tid. Det, der virkede som lang tid, er så ufattelig kort tid. Det er lidt som om at jeg kom til at kigge ud af vinduet, mens jeg puslede en baby – og da jeg vendte mig om, stod der en høj stærk dreng med gnistrende blå øjne og be’r mig om at droppe det der med skærmtid.

Tiden er gået for hurtigt, tiden er kort, alt for kort. Jeg ville ønske, at jeg kunne sænke farten lidt, men dag for dag vokser han op lige foran mine øjne, og det er det største mirakel, der findes. At få lov til at vidne den udvikling og hjælpe ham på vej ud i livet.

Jeg prøver suge det hele ind. Det er på lånt tid. Jeg kan næsten ikke bære ham længere, og det niver i hjertet. Jeg elsker ellers at swoope ham op og bære ham sovende ind i seng og mærke hans varme rolige ånde ved min hals. Men det kan jeg næsten ikke længere.

Jeg nyder, når han krammer mig og når han kryber ind til mig. Om kort tid får jeg bare et hurtigt halvt kram og et hej ude i gangen af en ung mand, der er højere end mig.

Jeg faldt over Misty Lee Brewers fine Facebook-indlæg. Hun rammer det på kornet, for det går stærkt. Man lever i kaos, og nogle gange tænker jeg, at det er forfærdeligt, og at vi aldrig får et pænt hjem igen. Men det gør vi. Det sker den dag, ungen er fløjet fra reden. Den dag, hvor der bliver stille. Hvor der ikke længere ligger sko, legetøj, bøger, tøj, tallerkener og nullermænd over det hele. Til den tid kommer vores hjem til at stå skarpt igen, og der bliver helt stille på forældreintra.

When you first have children they talk about the challenges of parenting… the struggles of a baby waking in the night, the toddler who won’t stay in their bed, the cost of childcare, injuries from sports…

Having to take off work to pick them up from school when they don’t feel well, helping them with homework, a messy house, the never ending laundry, the cost to buy school clothes, packing their lunches…

You watch their eyes light up on Christmas morning… and try to soak in the magic of those moments.

You coach them in sports, rushing to practices and ballgames… and tote them all over the country to let them play the game they love… no matter how exhausting or expensive it becomes.

Life is just so busy that you rarely even stop to think what the end of those days look like.

In fact, it’s not really even something you can wrap your mind around.

You go into it thinking that 18-20 years sounds like a long time…

Then suddenly hours turn into days… days into months… and months into years.

That little person that used to crawl up next to you in bed and cuddle up to watch cartoons… suddenly becomes this young adult who hugs you in the hallway as they come and go.

And the chaos and laughter that used to echo throughout your home… gets filled with silence and solitude.

You’ve learned how to parent a child who needs you to care for and protect them… but have no clue how the whole “letting go” thing is supposed to work.

So you hold on as tight as you can… wondering how time passed so quickly… feeling guilty that you missed something…

Because even though you had 20 years… it just somehow doesn’t seem like it was enough.

You ask yourself so many questions…

Did you teach them the right lessons?

Did you read them enough books as a child?

Spend enough time playing with them?

How many school parties did you have to miss?

Do they really know how much you love them?

What could I have done better as a parent?

When it’s time for them to go, it all hits you like a ton of bricks.

And all you can do is pray…. hope… and trust that God will protect them as they start to make their way into the world alone.

Parenting is by far the most amazing experience of your life… that at times leaves you exhilarated… while others leave you heartbroken.

But one thing is certain… it’s never enough time… 💕

So for all the parents with young children… who’s days are spent trying to figure out how to make it through the madness…

Exhausted day in and day out…

Soak. It. All. In.

Because one day… all those crazy days full of cartoons, snuggles, sleep overs, Christmas morning magic, ballgames, practices and late night dinners…

All come to an end.

And you’re left hoping that you did enough right, so that when they spread their wings…

They will fly… 💕

Credit: Misty Brewer Lee

Utilregnelig trafik & et par gode råd til når du holder i kø næste gang

Jeg har fået længere til arbejde, og det æder af min fritid, så jeg har overvejet andre alternativer. Jeg vil helst ta’ tog eller bus, men det skal fungere i en presset hverdag med barn, mand og job..

I denne uge har jeg brugt 9 timer på transport. Før sommerferien lå mit snit på 6 timers transport til og fra job om ugen.

Før havde jeg 12 km – nu har jeg 28 km til arbejde. Da det stadig er nyt for mig, har jeg endnu ikke gennemskuet, hvornår jeg skal køre for at nå sfo inden 17.

Mandag tog det 30 minutter, men det også klokken 12:30. Tirsdag tænkte jeg, at 45 minutter måtte være rigeligt, men det tog en time og 10 minutter. Onsdag tog det 40 minutter at komme hjem, og torsdag 55 minutter. I dag 40 minutter, da der var kiggekø pga en efterladt smadret bil i nødsporet.

Med andre ord; det eneste jeg kan regne med er, at jeg ikke kan regne med noget 🤔 Det er fuldstændig umuligt at forudse, hvordan M3 arter sig i nordgående retning på hjemvejen.

Måske skulle jeg ta’ toget?

Så jeg overvejede at tage toget. Ifølge rejseplanen tager det 1 time og 21 minutter! Jeg skal med et tog til Lyngby, skifte til toget til Kbh H, hvor jeg skal videre med et tredje tog mod Karlskrona, hvorefter jeg skal skifte til 500S i Ørestaden. Seriøst? Det er vanvittigt.

Forleden morgen råbte jeg derfor – i bilen fra min plads i køen – af den idiotiske trafikekspert, der i ramme alvor mener, at det er en finfin idé for at komme trængslen på motorvejene til livs ved at indføre højere afgifter, så folk holder sig væk. Som om jeg holder på M3 for sjov. Jeg kører på M3 9 timer om ugen for at passe mit job, så jeg kan bidrage til vores samfund.

Men hvad så med bussen?

Hvad med noget ordentlig offentlig trafik i stedet for afgifter? Jeg sad fx gerne i en bus hele vejen, hvis det tog en times tid. 500S kunne være en perfekt løsning, tænkte min kollega og jeg – indtil vi opdagede, at det tager 1 time og 45 minutter. Det tager mig desuden 20 minutter at komme hen til busstoppestedet… Det er i overkanten. Jeg skal jo også hjem igen, allerhelst samme dag.

Flyet?

Det tager 55 minutter at flyve til Berlin 🤔

Nå, det bliver bilen 🤔

Efter en lille måned med varierende transporttid, så har jeg et par gode råd, hvis du også spenderer lang tid i kø:

  • Google Maps; sæt vejvisning til, når du skal ud og hjem. Takket være Google Maps nåede jeg lige at dreje af og finde en alternativ vej hjem, før jeg ramte bagsmækken af en kø pga et stort uheld, der spærrede motorvejen i et par timer. Google Maps udregner din kørselstid og er meget præcis, og den guider dig ad hurtigere ruter.
  • Life Cycle; track din tid, så du kan se hvad du bruger din tid på. Måske fylder din transporttid ikke så meget i dit liv alligevel? Jeg har regnet ud, at min transporttid i gennemsnit er steget med 18 minutter pr tur, 36 minutter om dagen. Til gengæld er kontoret federe, og kantinen suveræn.
  • YourLocal; vær med til at bekæmpe madspild ved at købe og hente lækker mad, når tiden er knap, og du alligevel er på vejen!
  • Accept og taknemmelighed. Selvom transporttid er irriterende, så har du kun brug for transport så længe du har et job. Jeg er taknemmelig for mit job og mine kolleger, og jeg accepterer den øgede transporttid for dem. Jeg vil ikke være foruden, når jeg tænker over det ❤️
  • Husk på, at du er del af køen. De andre er ikke bare i vejen for dig, du holder også i vejen for andre. Træk vejret og vær her, nu. Accept.
  • Siri; jeg elsker Siri. Hun fortæller mig, hvad jeg skal i dagens løb, når jeg spørger. Hun skriver sms’er og ringer op, når jeg taler pænt til hende. Har du spurgt din Siri om hun kan beatboxe? Hvis beatbox ikke er din stil, så synger Siri også en sang, hvis du beder pænt:
  • Sov godt eller la’ vær’ – jeg tester god nattesøvn; virker det?

    Jeg har jo den her søvntracker, som jeg sætter til, når jeg sover. Mest for sjov, vi har nemlig grineren over, at jeg nogle gange snorker meget – det optager den nemlig 😂🤭

    Indtil vi var i Pegnitz tænkte jeg ikke nærmere over det med søvnkvaliteten. I Pegnitz sov jeg fantastisk med en søvnkvalitet mellem 80 og 90%. Jeg mærkede det straks, da jeg vågnede. Dynen var væk, hovedet var frisk. Det hjalp også at det var dag 1 på ferie, men alligevel. En god nats søvn er guld værd.

    Jeg synes ellers, at jeg sover godt og har et godt sovehjerte, men de seneste år har jeg ikke samme veludhvilede følelse om morgen, som da jeg var yngre efter 6-7 timers søvn. Det er som om jeg ikke restituerer godt nok og skal bruge mere sovetid til det. Mit søvnbehov er måske øget ?

    Min søvnkvalitet ligger mellem 40-70%. Der er en direkte sammenhæng med dårlige dage efter nætter med 44% søvnkvalitet. Jeg har det ofte således i hverdagen:

    • Mindre overskud
    • Utålmodig, ufleksibel og irritabel
    • Kort lunte
    • Snacker og overspiser
    • Tager på i vægt
    • Oppustet med tynd mave
    • Hovedpine, migræne, tungt hoved
    • Ømme led og uro i benene
    • Taber ting
    • Gør ting/opgaver sværere for mig
    • Formår ikke at tænke helt så klart
    • Formår ikke at trække vejret og overveje situationen
    • Bliver stresset og har sort verdenssyn
    • Små opgaver bliver store
    • Formår ikke at trække på skuldrene og sige pyt
    • Ser ikke løsninger, kun problemer
    • Fokuserer på alle problemerne
    • Er drænet, træt og udmattet
    • Vil hjem og sove allerede 8:10
    • Selvom jeg er fortaler for accept af vilkår, så brokker jeg mig for vildt over vejret, transporttiden, de andre ..
    • Bider af min mand og snerrer af mit barn
    • Orker ingenting, dejser om i sofaen og stirrer på mobilen
    • Orker ikke at koncentrere mig om at se en film eller en god debat, stener bare
    • Kan ikke holde fokus på samtaler
    • Er tom i hovedet og har intet på hjerte, andet end ‘jeg vil sove’ efter kl 20.
    • Asocial, orker ikke veninder, vil hjem og sove
    • Falder i dyb søvn, når jeg læser historie for min søn og vågner med galopperende hjerte 30 min eller en time senere.

    Kort sagt; jeg bliver den værste version af mig selv. Jeg er normalt kreativ, finurlig og elsker at snakke, men jeg orker intet af det. At skabe noget, skrive, lave fotobøger osv giver mig enorm glæde, men jeg mangler gnisten og orker det ikke.

    Så jeg har besluttet mig at eksperimentere lidt i en uges tid. Gå i seng enten når jeg er træt eller senest 8 timer før jeg skal op. Jeg står op 5:40. Det betyder go’nat 21:40. Sikke festligt 😑

    Nå, lad os se. Jeg kan godt allerede afsløre efter 4 dage er jeg overrasket over effekten af god nattesøvn på min livskvalitet 😯😱

    Alene hjemme

    I denne uge er jeg græsenke og nyder en uge alene med min store meget selvstændige 10-årige.

    Fordelen er nærvær, at få tæsk i Uno dagligt, og vi har set mange hyggelige og lidt uhyggelige dyreprogrammer.

    Det er bare os to, vores boble. Jeg går tidligt hver dag, så jeg er sikker på, at jeg kan nå at hente ham.

    Han vil gerne med i supermarkedet for “du skal da ikke være alene, mor”, og vi får købt både den mælk, vi skulle have, men også popcorn, ostepops, chokoladekiks og en dørmåtte, som er pæn.

    Vi går tidligt i seng, og han læser for første gang en bog med flere ord end billeder. 3 aftener så har han læst Lille Virgil fra ende til anden. Jeg ser ham sidde der i sengen og læse koncentreret, og jeg bliver varm om hjertet og stolt af ham.

    Han kommer hjem og fortæller, at han er blevet målt i matematik. 146 cm “er det højt?”

    Jeg smiler og svarer “ja!” med eftertryk “du er næsten vokset en meter siden jeg fødte dig – dengang var du 53 cm!”. Knægten tænker lidt og svarer “nej, det er kun 93 cm”

    Overgangsalder

    Overgangsalder. Det gider man ikke rigtig tale om, vel? Men takket være Renée Toft Simonsens dejlige bog om netop hendes overgangsalder, så er det blevet noget, vi taler om. Det er ikke pinligt, det er jo bare livet!

    Nu vender jeg emnet her, og det er ikke for sarte sjæle, men jeg har et link længere nede til dig, der også undres lidt over din krop her i slut-40erne.

    Jeg er 47 år og har – hidtil – ikke spekuleret meget over overgangsalderen. Jeg har ikke rigtig følt, at der er noget, der har ændret sig hos mig.

    Indtil tirsdag for 3 uger siden.

    Jeg fik menstruationssmerterne fra helvede tilbage efter 33 års fravær – det må da betyde noget?

    Min pigemave (det var min venindes og mit udtryk for menstruationssmerter) stoppede fuldstændig, da jeg fik p-piller af min læge som 14-årig. Jeg husker det som helvede indtil da, for min første menstruation varede et år. Hver 24. dag blev det værre, og så kunne jeg rive en hel dag fuldstændig ud af kalenderen, hvor jeg lå i sengen og kastede op af smerter. Som sagt stoppede p-pillerne det fuldstændigt, og jeg troede, at det var historie.

    Lige indtil min sidste mens, hvor smerterne kom ud af det blå på andendagen; jeg sad midt i solen, fik kramper, mine tænder klaprede, jeg svedte koldsved og pivfrøs. Det endte med at jeg lå på toiletgulvet i 2 timer og forsøgte panisk at finde ro i mig selv, spænde kroppen af og samle mig om at køre hjem. Min krop huskede kun alt for godt smerterne fra dengang; den var fuldstændig i panik. Nu frygter jeg inderligt for næste gang. Nedtælling fra 24 igen. Pokkers også.

    Så da den her opdatering dukkede op i mit feed klikkede jeg igennem, for det her står jeg ikke model til hver måned igen. Jeg må finde ud af hvad h.. der foregår, hvornår det stopper eller hvordan jeg stopper det.

    Jeg er blæst bagover. Her er en, der ved, hvad det drejer sig om, og som heldigvis deler! Der er så meget viden at hente!

    Jeg startede med at læse om de forskellige faser. Jeg læste især om perimenopausen, hvilket betyder ‘omkring menopausen’. Menopause betyder ‘sidste blødning’, og der er jeg ikke endnu, men jeg tror roligt, at jeg kan sige hej til perimenopausen 👋🏼 for der foregår noget hormonelt.

    Så kig med her, hvis du er nysgerrig 🤗 Lige om lidt er der et gratis onlineforedrag: “Hemmeligheden bag alle dine symptomer” – skal du med?

    På den første efterårsdag

    På den første efterårsdag er det tid til hvid chokolade med marshmellows fra Whittard. Intet mindre end selvforkælelse i sofaen efter 43 minutters køkørsel.

    Jeg købte dette fantastiske sæt i Luton lufthavn i November sidste år. Marshmellow-bøtten er blevet fyldt op et par gange siden da. Nogle vil måske mene, at det er vammelt. Ikke jeg.

    På tur til sommerlandet igen!

    I dag vendte vi næsen mod Rørvig igen. Vi skulle fejre min fars fødselsdag på Rørvig Kro. Vi tog tidligt afsted, så vi kunne nå at fange krabber på havnen i Rørvig.

    Da vi kom til havnen var det fint vejr, men bag os ude over Sjællands Odde tårnede kulsorte skyer sig op. Ignore!

    Vi satte madding på snørren og plop … der var nærmest bid med det samme. En fin lille krabbe. Og så dryppede meget store regndråber ned. Flere og flere. Og så løb vi ind under halvtaget. Det væltede ned. Vi stod der lidt. Der kom lidt pause i regnen, og vi overvejede at fiske videre.

    Jeg checkede min auundværlige regn-app RainAlarm, og der kunne jeg se, at den første byge blot var fortroppen af en meget heftig byge. Vi kunne lige så sætte krabben ud og pakke krabbegearet sammen og spurte over i bilen. Der var meget mere vand på vej, kunne jeg se på Rain Alarm. MEGET vand! En stor byge med rød midte, hvilket er meget kraftig ren/skybrud.

    Så krabben fik fri, og vi stæsede over i bilen, hvorefter himmel og jord stod i ét. Det væltede ned, og dagslyset forsvandt nærmest.

    Vi kørte en tur for ikke at komme for tidligt til frokosten nede på kroen. Det regnede helt vildt.

    Lyntracking i Rørvig 😳

    Første skoledag

    Vores store dreng kunne godt klare lidt mere sommerferie. Han er ikke helt klar til at starte i tredje klasse i morgen. Han glæder sig til at se sine venner, men lidt ekstra ferie, det gad han godt.

    Det bedste ved ferien har været at være sammen med os, siger han. Han kan bedst li’ feriemor, mens hverdagsmor er lidt mere hard to love. Helt ærligt, så er jeg også fan af feriemor, for hun siger pyt, har let til grin og ser stort på faste sengetider, slår skærmtid fra, hun har ikke nedadvendte mundvige, alt for travlt og er træt hele tiden.

    Vi har prøvet at hype skolestarten lidt; han går ikke ned på udstyr. Nye blyanter, nyt penalhus, ny drikkedunk, ny madkasse, nye farveblyanter og nye tuscher. Det interesserer ham ikke rigtig.

    Da jeg spurgte ham, om han vil have en ny skoletaske, ville han hellere fortsætte med den han har haft siden 0. klasse. Han valgte den selv i Berlin for mere end 3 år siden, og han er virkelig glad for den stadigvæk.

    Han læste nødtvungent en bog i dag, men læselyst .. det har han ikke rigtig endnu. Til gengæld er han begejstret for vores daglige go’nat-læsning. Vi er startet på De 5 og Cirkuskaravanen. “Læs mere, læs mere” siger han hver dag efter et kapitel. Og det gør jeg tit.

    Go’nat-læsning er hyggeligt og spændende, og jeg tænker, at han på den måde får indblik i nogle af de fantastiske historier, der findes i bøgerne. Jeg har læst for ham hver aften siden han var lille, og det er hyggeligt for os begge to. Den bedste måde at slutte dagen på med en god historie ❤️

    Skøn søndag i sommerlandet

    Da vi havde været hjemme i 5 lange hårde hverdage havde vi brug for luftforandring, og så kørte vi på sommerlandet. Vi tog en tur til Rørvig med gode venner. Planen var at sole og bade hele weekenden, men vejret ville det anderledes. Søndag stod vi op til et massivt regnvejr, og så valgte vi at vende næsen hjemad.

    På vejen mod København fik vi pludselig lyst til at se Ebbeløkke om sommeren. Solen var begyndt at titte lidt frem, og så kørte vi efter en pludselig indskydelse ud til Ebbeløkke, hvor vi har været på påske- og efterårsferien, men vi har aldrig været der om sommeren. Vi parkerede for enden af vejen, selvom der stod parkering forbudt, og så gik vi ned på stranden.

    Der var helt stille, regnen var stoppet, og skyerne var knap så sorte. Det var varmt, og duften af regn hang i luften. Vi satte kursen mod broen. Vandet var helt stille og klart. På bunden fik vi øje på et par krabber, der kravlede omkring.

    Ebbeløkkesommerbro.jpg

    Vi kiggede på hinanden – det virkede helt skørt at køre hjem. Hvorfor ikke blive i sommerlandet, nyde tørvejret og finde en god frokost?

    Som sagt så gjort .. På Nykøbing Havn er der åbnet en restaurant, og den har vi kun hørt godt om. Vi kørte fra Ebbeløkke til Nykøbing og tog på Nokken. Det fortrød vi overhovedet ikke. Det var så fint. Omgivelserne er smukke, udsigten over fjorden er fantastisk, og lyset var blødt og blågråt.

    Restauranten er lys og venlig. De havde smørrebrød på frokostkortet, og vi valgte disse smukke madder:

    NokkenMadder

    De var rigtig gode, og det var en dejlig oplevelse at spise der. Se engang hvor fin min æggemad var close up:

    NokkenEggis.jpg

    Det var en skøn overraskelse. I alle mine år som ferierende i Nykøbing-Rørvig har der aldrig rigtig været noget ved Nykøbing Havn, men nu er de i færd med at konvertere havnen til et rigtigt cool sted med lækre boliger, et par husbåde, marked, gallerier og butikker – og altså en superlækker restaurant.

    På vejen hjemad kørte vi forbi et lagersalg med 50% på alt muligt lige fra hoppebolde til tøj og fiskeudstyr. Hvad er chancen for at finde noget der? Tja, jnu er jeg jo ikke lige fisketypen, så jeg gav det 5 minutter .. Jeg fandt min udgåede yndlingsmodel fra mapp i nøjagtig min størrelse til en 50’er. Hvor heldig kan man være? Jeg købte 3 is og en knaldgrøn kæmpefrisbee med, og så kørte vi hjemad mod byen med frisk landluft i lungerne og en følelse af, at vi havde forlænget vores ferie. De hårde første 5 hverdage efter ferien var næsten glemt. Fortrængt 😉